Valance og Cruaz – farefyldt farvand

44° 40′ 28.6536” N 4° 47′ 12.012” E

July 23, 2015

Når man sejler, skal man jævnligt minde sig selv om, at du kan planlægge lige så meget, du vil. Men i sidste ende er det alligevel ofte vejret, båden, sluserne, havneforholdene og farvandet, du sejler i, som afgør, hvordan din sejlads forløber.

Vi planlagde at sejle til Valence, en pænt lang sejlads på 70 kilometer med tre af Rhone-flodens kæmpe sluser undervejs.

Sådan skal det imidlertid ikke gå. Da vi når Valence, ser vi godt et skilt, der advarer om en vandstand i havnen på bare 1,5 meter, men vi tænker, det er en fejl, for kortet siger jo to meters vanddybde, altså ”rigeligt” til vores dybgang på 1,75 meter.

Det er ikke en fejl. Lige midt i havnehullet sidder vi fast. Vi kan umiddelbart hverken komme frem eller tilbage. Det lykkes dog ved egen motorkraft at vriste os fri, og vi søger ud i floden, mens Hanne ringer til havnefogeden og beder om gode råd til en havn med bedre vanddybde.

Han anbefaler os at sejle til Cruaz, der ligger 33 km og yderligere to kæmpesluser længere nede af floden. Og da vi når Cruaz begynder for alvor vores problemer. Vi har svært ved at aflæse skiltningen på stedet, og det resulterer i et par grundstødninger. Vi rammer også noget hårdt, der i kortet er benævnt Epis, og som får båden til at krænge pludseligt og voldsomt. Vi aner ikke, hvad epis er for noget men forstår jo nok, at det må være en form for undersøiske pæle af træ eller stål (det viser sig ved opslag på nettet, at det er nogle strømdæmpende strukturer af pæle).

Endnu værre bliver det, da vi endelig får aflæst skiltningen korrekt og når hen til havneindsejlingen. Her sidder vi totalt fast i sand og mudder. Vi er kun 20 meter fra den første pontonbro i havnen, vi kan se, der ligger pænt store skibe derinde. Men vi kan ikke nå igennem. Ja, vi kan faktisk heller ikke komme tilbage.

Vi bakser. Vi lader motoren køre frem. Vi lader motoren kører tilbage. Vi drejer rattet for at snyde os fri af grunden. Hanne og Kirsten bliver bedt om hænge sig ud på den ene side af båden og tynge den ned, så godt de kan. Og endelig. Efter adskillige nervepirrende minutter kommer vi fri.

Vi sejler tilbage til seneste sluse og beder slusepasseren om lov til at bruge deres lille ventebro for natten. Den har akkurat plads til to både, hvilket er heldigt, for kort efter vender også den britiske båd ”Freedom Found” tilbage til slusen. Den stikker kun 1.40 og kunne heller ikke trænge gennem havnehullet i Cruaz. Så tror pokker, det ikke ville lykkes for os.

Klokken er næsten ni, og vi har stadig til gode at få Jørgen navigeret frem til vores nødhavn med bil og provianter. Han stod af midt på eftermiddagen for at cykle tilbage efter bilen i Condrieu.

Logbog: Dagens distance: 103 kilometer. Sejlet tid 8.00 til 21.00 = 13  timer. Sluser: 5 stk. Vejr: Steghedt. Rorgængeren har kun en paraply til at sikre lidt skygge. I løbet af eftermiddagen kommer der vind, og det gør situationen mere tålelig.