Vi stifter for alvor bekendtskab med søgræs

48° 40′ 8.2812”N 4° 44′ 3.1596” E

July 9, 2015

Hos bageren i Orconte står der på disken en indsamlingsbøsse – som dem i Danmark, der opfordrer til at støtte Frelsens Hær eller Folkekirkens Nødhjælp. På Orconte-bagerens bøsse står der: ”Til bagerens ferie”.

Vi hilser farvel til vores britiske venner. Videre mod nye oplevelser. Første oplevelser får vi ved dagens første sluse. Ingenting virker. Vi blev i første sluse i kanalen mellem Champagne og Bourgogne udstyret med en remote-kontrol, sådan en simpel tv-fjernbetjening, og skal selv styre sluserne, få dem åbnet og sætte tømningen af vand i gang, når vi er på plads inde i slusen.

Men dagens første sluse lyser ikke rødt, og den svarer ikke med grønt, når vi bruger vores fjernbetjening som tegn på, at vores signal er blevet modtaget. Vi bliver enige om, at den person, der kører rundt til sluserne og åbner dem for en ny dag, nok har sovet over sig. Den teori hælder vi stadig til.

Vi ringer til VNF-vagten, som forsikrer, at en medarbejder vil være fremme ved slusen om kort tid. Det holder stik, og vi kan se, at medarbejderen suser videre til de næste sluser for at gøre dem klar til en ny dag. I betragtning af at de fleste sluser er automatiserede, er det en meget arbejdsintensiv operation, VNF kører. Der bliver slået græs, repareret og assisteret i stort omfang. Ind imellem føler vi nærmest, at vi har en personlig assistent til rådighed. Vi mødte hele dagen kun tre andre både. Alle lystsejlere. Ingen erhvervsskibe som ellers har et forspring til at bruge systemet fra klokken otte. Vi andre kan først bruge sluserne fra klokken 9. Alligevel sover VNF og får ikke åbnet sluserne til klokken 9.00. Suk.

Rutinerne omkring vores slusninger er på plads. Vi bruger cirka 15 minutter, enkelte gange op til 20 minutter, fra vi har meldt vores ankomst med fjernbetjeningen, til vi er gennem slusen. Sluserne følger hinanden med cirka to kilometers mellemrum.

Vi er begyndt at anbringe vores tov tættere på hinanden i stedet for en agterfortøjning bagud og en fortøjning forud. Det betyder, at begge tov tager trækket fra samme retning, og det giver en fin kontrol med slusningen. Hele tiden haler vi ind på tovværket, så båden ligger parallelt med slusemuren. Væk er de første dages uro og eksperimenter. Nu kører det ensartet, roligt og kontrolleret sluse efter sluse. Nellie kender sin rolle. Under dæk eller i cockpittet, så farmor og farfar kan gøre deres job

Seks kilometer syd for den – set fra kanalen – trøsteløst grå industriby St. Dizier finder vi en kajplads i Chamouilley. En beskeden by, der har investeret i et stykke kajkant med plads til seks-syv både og moderne automatafregning via computer og Visa-kort. Vi går til kaj for tidligt. Mærker grunden under båden og kan se, at vi hvirvler op i store mængder søgræs. Bakker lidt. Prøver igen. Fremad fungerer skruen. Bagud tager den ikke ved. Vi har formentlig et ordentligt vred søgræs i skruen.

Vi kommer til kaj med en syndflod af ituklippet søgræs efter os. Lykken står imidlertid den bi, som forstår at vente. Vores britiske venner ankommer, og faderen, Charlie, tager dykkerbriller på og dykker ned for at tjekke noget med kølevandet på hans egen båd. Vi spørger, om han vil tage et kig på vores skrue. Han høster to store håndfulde søgræs.

Vi beder ham derefter om en generel vurdering af begroningen under Ronja. Hun har trods alt ikke været oppe af vandet i snart tre år. Den er forbløffende fin, viser det sig. Formentlig på grund af det ferske vand. Endelig beder vi Charlie om at tjekke bovpropellen, som stod af allerede sidste sommer. Det gør han og melder, at den drejer fint, ingen forhindringer, ingen begroning, intet søgræs i klemme. Altså må det være et problem med elektromotoren.

Lasse og Tianling ankommer i bilen, som de har hentet i Epernay efter deres mini-ferie i Paris, medbringende 24 toliters flasker med vand, et nyt startbatteri til Ronja og mad til en middag på kajen i Chamouilley, som trods søgræs i urimelige mængder viser sig at være en fin lille perle af afslappet natur med legeplads, borde, bænke og provins-idyl.

Logbog: Dagens distance: 25 kilometer. Sejlet tid 9.30 til 15.30 = 6 timer. Sluser: 10. Vejr: Dagen mild og god. Vi starter med fleece-jakker, men op ad formiddagen får vi en behagelig temperatur. Lidt sol. Lidt skyer. Hjemligt.