Sejlads tæt på den allersmukkeste natur

48° 6′ 49.4928” N 5° 8′ 21.3216” E

July 11, 2015

To stykker kage pakket ind i sølvpapir er afskedsgaven fra de flinke briter, der skal blive i endnu 10 dage, fordi de passer hund for en bekendt. ”Vi plejer at forære kagerne til slusepasserne,” siger de. Vi spørger, om de skal sejle hele året. Nej, nej. ”Vinteren tilbringer vi i Spanien. Kun om sommeren sejler vi i Frankrig”.

Nutidens pensionister har mange måder at indrette deres liv på. Tidligere har vi et par gange talt med et hollandsk ægtepar, som ikke længere havde fast bolig i Holland, men som i sommerhalvåret sejlede på Europas kanaler og i vinterhalvåret boede i deres lejlighed i Cape Town, Sydafrika.

Turen er smuk. Kanalen snor sig gennem i landskabet. Helt anderledes end de snorlige kanal-stræk, vi har været vant til. Smukke bakker, bølgende kornmarker og masser af blomster tæt på kanalen. Den intense natur tæt på os er den helt store attraktion ved at sejle på en kanal. Bredderne udgøres af et vildnis af blomster – snerler, tidsler og mange andre – med lilla, gult og hvidt som de fremherskende farver. Et eldorado for insekter og fugle. Guldsmede leger tagfat. Edderkoppernes spind tegner sig tydeligst i de tidlige morgentimer. Og ovenover os laver ørne flyvetræning med deres unger.

Den eneste slange i paradis er de grønne søpølser, som på lange stræk sænker vores fart til under to knob, fordi kølen skal pløje sig gennem de vildvoksende undervands-planter. Med jævne mellemrum sætter vi motoren i bakgear for at frigøre propellen for planterester.

Lasse er kørt i forvejen med ”følgebilen”, som bliver parkeret ved en beskeden anløbsbro i Froncles. Fem både og fem campingbiler omkring en lille stump græs med toiletter, el og baderum. Det er nogenlunde standarden for en havn på disse kanter. Efter at have parkeret bilen løber han 14-15 kilometer tilbage og møder os i en sluse. Tianling hopper også af båden undervejs for at løbe sig en tur.

Det er skønt at have Nellie ombord. Hun er tre og et halvt år, og hun finder sig hurtigt til rette med båden. Den store opholdskahyt i midten er hendes. Her leger hun med ler, legoklodser og tegner. Her sover hun om natten. Hurtigt finder hun ud af at bevæge sig rundt på kistebænkene og i cockpittet. Kun en enkelt gang går det galt. Hun falder og slår sit hoved mod rorstammen, men en hejre kommer i det samme forbi. ”Se, Nellie, din lykkehejre. Den vil se, om du er kommet alvorligt til skade, og nu flyver den videre”.

Det sværeste for Nellie er de grænser, der naturligt må være på et skib. I kahyt og cockpit må hun være uden redningsvest. Men oppe på dækket og langs kajen i havn skal hun have redningsvest på. Efter et nogle få grænsestridigheder er dette dog accepteret som et af sølivets vilkår.

Logbog: Dagens distance: 24 kilometer. Sejlet tid 9.30 til 15.30 = 6 timer. Sluser: 9 stk. Vejr: Varm, trykkende, sol, vi længes efter skygge