Ronjas besætning kapitulerer – og bakker ydmygt båden ind på plads
39° 12′ 6.9444” N 20° 11′ 11.0868” E
3. juni 2018
Paxos er en fantastisk ø. Den er lille, den er venlig, den er frodig, og så har den blot halvanden havn, så den indbyder til, at vi ligger en del for anker. Her tæller vi som havn ikke Longos med, for den siges at være forbeholdt turbåde, Lákka er den halve havn, og den hele havn hedder Gaios. Havnen i øens hovedby Gaios har form som en flod, der slynger sig indenom en ø, hvor du undervejs kan vælge, om du vil ligge blandt fiskerbåde i byens udkanter, eller du vil ind i bymidten og mænge dig med de store lystyachter.
Mens alt endnu er idyl. Hækankeret holder, og vi nyder retten til at gå forlæns ind på en havneplads
Vi starter med at mænge os med de store i bymidten, og vi bruger vores hækanker, sådan som vi har gjort adskillige gange i den svenske skærgård. Ankeret ud bagved Ronja, derpå stævnen langsomt ind mod land, et par liner fast til kajen. Sådan skal det gøres. ”Hæ, hæ”, gnækker vi. Endnu en gang har vi taget fusen på sydlændingenes ubegribelige forkærlighed for at bakke deres både ind på plads med et anker ud fra forstavnen og et par liner fra bådens bagende ind til land.
Vi har igen vist, at vi sætter vores hat og vores båd, som vi vil. ”Den skandinaviske model”.
Men det bliver på Paxos, vi får punkteret vores tyrkertro på, at ”den skandinaviske model” er overlegen. Først på eftermiddagen blæser det op, havnens facon som en flod med land på begge sider skaber en vindtunnel, der presser os fra siden, og vi mærker, at hækankeret skrider, og pludselig går det hurtigt, vi er på vej hen mod en nabobåd. Vi starter motoren, haler ankeret ind, får frigjort os fra naboens ankerkæde og søger uden for havnen, hvor vi smider stævnankeret (det foran) i en rolig og smuk ankerbugt.
Næste morgen prøver vi igen. Vi sejler ind i Gaios havn, udser os en ny plads, smider denne gang stævnankeret i stedet for hækankeret og BAKKER forsigtigt ind på plads. Ligesom grækerne. Den sydeuropæiske model.
Vi har lært lektien. Nu bakker vi ind som grækerne. De to bogstaver, “rø”, er, hvad der er tilbage af “Thurø”, vores hjemhavn gennem flere år
Nu har vi ellers sejlet i to år i Sydfrankrig og langs hele Italien, og bortset fra to gange er det lykkedes os at insistere på, at vi hører til dem, der går ind på en havneplads med forenden først. Nu er vi imidlertid kommet til et land, der ikke bruger faste mooring-lines fastgjort på havnebunden, og hvor du derfor er henvist til at bruge dit eget anker, og her må vi sande, at vores hækanker er mindre, har kortere kæde og derfor ikke er så stærkt som vores stævnanker.
Vi har lært lektien. Når du er i Grækenland, gør som grækerne: Bak!
Diesel leveres til døren. Du prajer blot en af de diesel-tankvogne, der kører langs havnen hver halve eller hele time
