Stemme fra det høje – velkommen til Marseille!

43° 17′ 47″ N 5° 22′ 12″ E

July 2, 2016

”Ronja!”

Navnet på vores båd tordner ned over os.

En stemme fra himlen? Eller en stemme fra havnekaptajnen, der råber gennem en kraftig højttaler? Vi er netop gledet ind mellem de to imponerende fæstninger, der markerer indsejlingen til Marseilles fantastiske havn, Vieux Port. Vi skeler ængsteligt op mod himlen.

Stemmen fortsætter: ”Ronja. Bliv midt i bassinet. I bliver hentet af en gummibåd!” . Det har været en forrygende sejlerdag. Den første rigtige sejlerdag, efter at Ronja i flere somre har arbejdet sig gennem de franske floder og kanaler alene for motor og uden mast (masten var kørt i forvejen på en blokvogn med en tysk vognmand).

Nu er Ronja genforenet med sin mast, og har fået svimlende meget vand under kølen. Mistralen gav os fra morgenstunden et kærligt puf bagi med en agten for tværs i Beaufort 6-klasse. For fulde sejl fra Port Saint Louis du Rhone. Og nu er vi i Marseilles

… hos stemmen fra det høje. En gummibåd kommer susende med en havnekaptajn og to hjælpere ombord. Hvor længe har I tænkt jer at være hos os, vil havnekaptajnen vide. Da vi siger to-tre dage, ser han skeptisk ud. Lidt lige som når man kommer ind på en restaurant og må erkende, at man ikke på forhånd har bestilt bord.

Hans mimik lader os forstå, at det vil blive meget svært. En næsten uløselig opgave. ”Følg os”, siger han. Og så har vi balladen.

Ikke én af de knap 1000 både i Vieux Port ligger med stævnen ind mod broen, sådan som vi er vant til i Danmark. Samtlige både – og jeg mener virkelig samtlige – vender agterenden ind mod broen. De bakker ind! De er skøre, de franskmænd. Den slags bruger vi ikke hos os. Intuitivt er vi imod. Vores båd er relativt langkølet og manøvrerer klart dårligere baglæns end forlæns. Og hvorfor skal alle partout ligge cockpit ved cockpit ind mod broen, så alle kan følge med i hinandens middags-menu?

Nogen skøn manøvre bliver det da heller ikke. Ronjas badeplatform kiler sig ind under ponton-broen, og en af de faste liner, som vi ifølge samme aparte franske tradition skal samle op fra havnebunden og fastgøre stævnen med, går i bekneb. Havnekaptajnen råber, at vi skal bakke, så hans line kan komme fri. Hans hjælpere fniser.

Ronjas skipper nægter at bakke yderligere ind mod ponton-broen af hensyn til den klemte badeplatform. Det hele løser sig. Det gør det som regel. Men der er altså et eller andet med franskmænd og arrogance. De opfinder en tåbelig fortøjnings-teknik, pålægger alle at anvende den – som var det et statsligt dekret – og så tillader de sig ovenikøbet af smiske åbenlyst over de uheldige udlændinge, der ikke kan finde ud af at anløbe deres havn.

Men sikke en plads. Sikke en udsigt. Sikke en by. Alle burde prøve at ligge midt i Marseilles centrale havn og nyde det særlige lys, de smukke bygninger, pariserhjulet, den flotte kirke på bjerget, den afslappede stemning fra caféer og restauranter, som omkranser hele havnen og samtidig nyde den intense energi, der bliver skabt gennem daglig fiskemarkeder, andre markeder samt en endeløs ind- og udsejling af fiskere, udflugtsbåde og lystsejlere.

Marseille er en underkendt by. Den har stadig et ry af mafia, narko og anden kriminalitet over sig. Men byen har oppet sig. Der er renoveret og bygget nyt. Der er skabt arkitektoniske mesterværker i form af nye museer og nyindrettede indkøbscentre i gamle pakhuse. Norman Forster har skabt overdækningen til havnens metrostation. Fascinerende. Kriminaliteten er der muligvis stadig, men den er i så fald trukket i jakkesæt, og lever en mere diskret tilværelse end den, vi kender fra Gene “popeye” Hackmanns fortrædeligheder i filmene ”French Connection I og II”.

Marseille er en super spændende by. Storladen, pulserende, charmerende og fransk – med et betydeligt tilskud af indvandrere fra de nordafrikanske lande. Man møder kun få turister fra Tyskland, Storbritannien og Skandinavien. Marseille er en fransk storby. Indtil videre fortrinsvis for franskmændene selv.

Der er ikke andet end godt at sige om Marseille. … ja, det skulle da lige være havnekaptajnens sygelige insisteren på, at alle både skal vende ens ved samtlige broer i havnebassinet. Enten er det sindssyg æstetik, eller også er det et fascistisk ønske om, at vi alle skal marchere ens og i takt.

Fakta: Det kostede 35 € pr nat at overnatte i Vieux Port. El og vand lige ud for båden. Unik beliggenhed men en del larm om natten. Toiletter og bad nærmest utilgængelige – de ligger på den anden side af havnen, en spadseretur på halvanden kilometer. Havnekaptajnen nævnte, at vi blot kunne ringe, så ville han hente os i sin gummibåd, når vi skulle bruge badet. Men ærlig talt: Vi kom fra starten lidt skævt ind på den havnekaptajn.