Sådan forhandler man en pris opad

44° 3′ 11.1852” N 9° 50′ 18.3372” E

“Han siger, det koster fem euro!” Skippers kone står i stævnen og taler med havnefogeden.

Vi er netop gledet ind på en ledig plads ved Pontile Ignazio – en simpel pontonbro, el og vand på broen, men overhovedet ingen toilet- og badefaciliteter. Vi er pænt uden for højsæsonen, så fem euro lyder fair. Alligevel: Dette er Italien.

Fem euro?

Efter 10 timers sejlads fra Genova i modvind og med pænt store bølger søgte vi nattely i Portovenere, en perle af en havn mellem Cinque Terre og La Spezia. En opringning forud for anløbet, kvalte dog den plan. ”Beklager, vi har en sejler-regatta, havnen er fyldt”.

I stedet finder vi så denne simple pontonbro lidt nord for Portovenere. Skippers kone er ikke skrap til italiensk. Havnemesteren er slet ikke skrap til engelsk.

”Nu siger han, at det koster 14 euro,” råber hun.

14 euro? Ikke 15 euro? Skippers kone kommer farende ned i cockpittet for at hente lige penge, ivrig efter at slå til på dette stadig uhørt billige tilbud. Havnefogeden har i mellemtiden fundet sin mobiltelefon, og på den skriver han den virkelige pris: 50 euro.

Så kender vi Italien igen. 50 euro for ingenting.

Portovenere er hyggelig, historisk og pittoresk. Den ene halvdel af befolkningen lever af at lave mad til turister. Den anden halvdel sælger lokale turist-klenodier.

For pokker hvor er her smukt. Kirke, fort og fæstningsværker mejslet naturligt ind i klipperne. Portoveneres beliggenhed er enestående.

Hjemme på Ronja har vi eksklusiv udsigt til hele herligheden. Livet er skønt. Og skipper har en dejlig kone, der mestrer den sjældne kunst at forhandle en pris op.