Turens værste stræk: Ronja skraber hårdt på kanalens betonbund

48° 26′ 36.5136” N 5° 8′ 15.6768” E

July 12, 2015

I dag er det Kirsten, der kører følgebilen. Den skal til Chaumont og afvente, at Ronja kommer frem midt på eftermiddagen. Det er sidste dag med følgebil, så Kirsten fylder bilen med nye 48 liter kildevand og en masse andre fornødenheder. Senere bunkrer vi også 40 liter diesel fra en tankstation tre kilometer borte. Godt vi har en bil.

Sejladsmæssigt bliver det turens hidtil værste. Det starter ellers i fin stil. Lasse og Tianling arrangerer frisørsalon på agterdækket. Lasse bliver klippet i pauserne mellem sluserne, og Nellie afprøver vores kamera. Vi lader hende gøre det, selvom vi kan se, at hun trykker på alle knapper og sætter fedtfingre på linsen. Hun eksperimenterer. Og det kommer der nogle sjove billeder ud af.

Dagens mareridt starter umiddelbart efter sluse 26, Condes, som fører os ind i en 308 meter lang tunnel. Det er der  ingen ben i. Men da vi nærmer os tunnellens afslutning, ser vi en gruppe drenge, der råber og gestikulerer til en kammerat, der øjensynligt befinder sig oppe på en bro over udsejlingen og er parat til at springe i vandet. I sig selv bindegalt. Broen er fem-seks meter over floden, og floden er kun 1,80 dyb. Vi kan se, at drengene har svært ved at overbevise deres kammerat om, at der faktisk kommer et skib inde fra tunnellen, og at han derfor skal vente med at springe, så vi begynder selv at brøle højt, at her kommer vi, så tag lige og passe på.

Han springer ikke. Tydeligvis fordi det er hans første spring, og han er ikke lige så modig som kammeraterne, der efterfølgende farer op på broen, så vi kan se, at de godt tør.

Derefter følger de tre mest forfærdelige kilometer, vi nogensinde har oplevet med Ronja. Hun skraber hen over kanalens bund. På lange stræk af både tre og fire hundrede meter hører og føler vi, hvordan vi ridser hen over kanalens bund. Tungt. Hastighedsnedsættende. Gruopvækkende. Kan båden holde til dette? Ind i mellem rammer vi en uregelmæssighed i bunden, som oven i købet får Ronja til at krænge i uhyggelige bump, mens hun arbejder sig hen over forhindringen.

Vi holder motoren fast på 2300 omdrejninger. Vi moser på. Vi har svært ved at se et alternativ. Hvis vi sagtner farten, kører vi uhjælpeligt fast, og så kommer vi i hvert fald ikke igennem. Det bliver tre lange kilometer. Stor er vores lettelse, da det efter sluse 27 viser sig, at her er vandstanden om end ikke prangende, så dog stor nok til at vi igen flyder med hele Ronjas flotte krop i vandet.

De fleste steder på kanalerne består bunden af mudder, og det er ikke så slemt. Det tager noget af farten, når Ronjas køl pløjer sig gennem mudderbunden. På lige netop denne strækning er der imidlertid tale om en ru og ujævn betonbund. Kanalen er støbt på hele strækningen mellem sluse 26 og 27. Og vandstanden er betydeligt under de lovede 1.80 meter. Vi får senere at vide, at der mangler 40 centimeter i forhold til daglig vande. På grund af manglende regn. Og fordi VNF ikke har jævnet forskellene ud. VNF har ellers søer højere oppe, som de kan bruge til at sende ekstra vand ned gennem systemet, når det mangler, og blandt sejlerne i den næste havn er der vrede over, at dette ikke er sket.

Logbog: Dagens distance:  25 kilometer. Sejlet tid 9.30 til 15.30 = 6 timer. Sluser: 11 stk. Vejr: Sol hele dagen. 27-28 grader