Fanget i et pludseligt uvejr

36° 49’ 98.00’’ N, 30° 36’ 37.00” E

Det starter med et lyn og så ét til. Derpå kommer vinden, hylende, nærmest afsindig, den pisker havet til skum og skaber høje – foruroligende høje – bølger.

Så følger regnen, men mest er vi optaget af stormen, der flår i riggen og får bølgerne til brat at stoppe Ronjas fremdrift. Stævnen bliver løftet højt op i vejret for derefter at blive hamret ned i et bølgedyb, mens vand vælter ind over dækket, og fartmåleren falder fra 6,5 til 1,2 knob.

Det hele kommer så hurtigt, at vi knap når at lukke lugerne. Et øjeblik tidligere viste vindmåleren 0,0, og retningspilen snurrede rundt, fordi den ikke kunne finde en entydig retning på vinden. Og nu viser vindmåleren 20, 30, 40, 50 knob, direkte imod os.

Vi er midt i en tordenstorm.

Hvad gør vi? Skal vi vende om? Søge ly i en tyrkisk vig to sømil tilbage?

Vi bider tænderne sammen. Siger til hinanden, at dette må være et forbigående uvejr. Vejrudsigten havde jo lovet godt vejr. Er det ikke også som om det lysner – bare en lille smule – langt ude til højre?

Efter en time er det overstået. Først tager vinden af, så stopper regnen, og efter nogle timer falder også bølgerne til ro.

Ronja gør igen fart igennem vandet. Vi andre slapper af.