Skønt at blive overrasket af det uventede. Loano er pragtfuld

44° 7′ 58.8792” N 8° 16′ 1.7724” E

September 25, 2016

Vi sætter kurs mod Finale Liguria. Vores britiske venner, Derek og Claire, har researchet sig til, at i den by kan du få en bådplads til ”bare” 48 €. Men da vi efter at have banket for motor frontalt op imod 11 sekundmeter vind, bliver vi enige om, at det er for træls og hårdt. Vi søger havn tidligere.

Først kalder vi byen Alassi0 på VHF’en kanal 9. Men de har regatta, så havnen er proppet. I stedet vælger vi den næste havn, Loano, og den havn ved vi på forhånd intet overhovedet om. Den er ikke omtalt i nogen af vores guide-bøger.

Loano bliver et fortryllende bekendtskab. Det er en folkelig by. Fuld af liv. Det er åbenlyst her, italienerne selv tager på badeferie, og der er gang i byen fra tidlig morgen med legepladser, markedspladser, caféer og stribevis af private strandlodder.

Havnen er nybygget. Stort anlagt. Flot tænkt. Visionært. Midtermolen er opført i næsten overdreven maritim stil – som et kæmpeskib – med havnekontorer, restauranter, toiletter, butikker og erhvervskontorer. Toiletforholdene er de bedste, vi nogensinde har oplevet – private bruserum hver med håndvask, toilet og bidet. First class. Intet mindre.

Ikke alle havnens lejemål er udlejet. Der er et stykke vej, før havnen får indfriet sine forretningsmæssige ambitioner, og det er muligvis også forklaringen på de priser, vi bliver mødt med, for en overnatning i havnen. En overnatning koster 52 €. ”Fedt”, tænker vi. Det er da billigere end i Sanremo. Men så smider de jokeren: Du kan få tre nætter for to nætters pris.

Hallo! Tre nætter for 104 €. Det er 34,5 € pr nat. Vi er tilbage ved de franske priser?

Loano er en by uden enkeltstående seværdigheder, men byen er en charmerende seværdighed i sig selv, for den giver et indblik i, hvordan den almindelige og – undskyld udtrykket – jævne italiener lever, slapper af og holder ferie. Og hvordan en by fungerer, når den ikke endnu som franske og danske byer er blevet overtaget af de store butikskæder.

Butikslivet er, som vi andre kendte det årtier tilbage, baseret på små specialforretninger. Slagteren sælger også vand og vin. Butikken med frisk pasta sælger også færdigretter. Baren sælger vin ud af huset. Og bageren er leveringsdygtig i pizzaer og focacie-sandwich.

Det er et zig-zag løb at købe ind, det tager nemt et par timer. Skippers kone synes, det er charmerende og helt utroligt fantastisk.