Blæst inde midt i en byfest

39° 56′ 16.2384” N 9° 42′ 15.714” E

13. juli til 18. juli

Jeg ved ikke, hvad det er med os og byfester. Lige siden vi boede i Helsingør og sejlede op og ned langs svenskekysten har vi haft det ulyksalige uheld, at vi ofte går uforvarende til kaj i små byer, netop som disse har spændt sig selv op til den årlige byfest – du ved, den slags som brager løs til klokken to om natten, hvorpå festen fortsætter inde på nabobåden, hvor festdeltagerne fortsætter med mere og mere snøvlende stemmer til den lyse morgen.

Vi kender alle signalerne: Farvestrålende gynger, karruseller, radiobiler, blinkende lygter og fra tidlig aften høj musik fra seks-syv forlystelser på samme tid.

Alligevel går vi til kaj i Arbatax. Det er den eneste havn i miles omkreds, som har en tank for diesel, og da vi på vej ind til vores havneplads ud af øjenkrogen opdager radiobilerne, er det for sent at sejle videre. Der er 34 sømil til næste havn.

Næste dag spiser vi middag med to tidligere kolleger fra Odense, og derefter følger to dage med vind af kulingstyrke. Vi er indeblæst midt i en byfest. Suk.

Før vi får set os om, har vi tilbragt tre døgn klods op ad radiobiler og dunkende disko-rytmer. Jeg forsøger at genkalde den tid, da et tivolis ankomst til den lokale dyrskueplads i Danmark gav mig hjertebanken og håb om skønne, ukendte oplevelser. Men følelsen er tabt. Jeg kan ikke længere mobilisere begejstring for den slags. Diplomatisk sagt.

Vi havde ligget et par døgn i Santa Maria Navarrese men er nu sejlet tre sømil mod syd for at få fyldt diesel på tanken og for at søge frisk luft og forandring.

Børn om bord sætter dejlige spor. Små legomænd i tovværk og på dæk; og en gast, der synes, det er sjovt at spule dæk

Mange sejlere elsker Santa Maria Navarrese frem for Arbatax. Santa Maria Navarrese er omgivet af høje bjerge og høje moler, fantastisk beskyttet mod vind fra alle retninger, en sikker havn med 16 restauranter og skønne strande med parasoller og solsenge. Den har alt, hvad et ferierende hjerte kan begære.

Men luften står stille. Det er lidt som at blive slået i hovedet med en hammer af varme. Ingenting bevæger sig. Her er Arbatax et alternativ. Den er mindre beskyttet, mere åben, og netop derfor strømmer kølig luft ind fra havet. Du bader ikke fra en strand i Arbatax men fra klipper, og udvalget af restauranter er hurtigt overskuet.

Alligevel. Arbatax er et alternativ. Du skal bare undgå den anden weekend i juli. Da er der tre dages byfest med radiobiler, truthorn, trommedans og om søndagen en ceremoni, hvor en helgenfigur sejles i spidsen for en armada af lokale skibe tre gange rundt i havnens enorme yderbassin, mens efter sigende 10.000 tilskuere kigger på fra land.

Men hvem ville også finde på at anløbe Arbatax den anden weekend i juli?

Bonusinfo: Hvis du er i Santa Maria Navarrese og har lyst til at spise ude, så prøv Mec Puddu’s. Det er sardinsk fast food i god kvalitet og til fornuftige priser. Hvis du er i Arbatax så prøv marinaens restaurant. Velsmag og fantastisk udsigt. Hos den lokale skibsproviantering kan du til din nyindkøbte fender få en meter reb med en skræddersyet tackling for to €. Det kan vi lide.