Spøgelseshavn på randen af opløsning?
36° 55’ 08.0000’’ N, 21° 41’ 95.0000’’ E
Vi har hørt på forhånd, at Pilos Marina på Peloponnes er en spøgelseshavn uden opsyn, på randen af kaos og opløsning.
”Sejl ikke derind,” skriver flere på sejlernes digitale opslagstavle, Navily
Vi er derfor stærkt nysgerrige, da vi sejler ind i marinaen, som viser sig at være fuld af både – normale både, forladte både og enkelte rene vrag. Alle elsker, når en marina er gratis, også selv om der hverken er el, vand eller havnefoged.
Nogle har med spray-maling skrevet ”privat” på kajkanten, andre har med kæder og tovværk markeret, at her skal fremmede holde sig væk. På en lang ydermole har en del både lagt sig langskibs og viklet sig selv så grundigt ind i tre-fire ”mooringlines”, at ingen kan lægge sig uden på dem.
Sejlere advarer på Navily om private, der udgiver sig for havnefoged og opkræver havneafgift. ”Betal ikke. De er pirater”, skriver de.
Det ligner en havn, vi har mødt et par gange tidligere i Grækenland. Havne, som er opført for EU-midler, men hvor bygherren derefter ikke kan blive enige med de lokale myndigheder om en driftsoverenskomst, og hvor havnen derfor forfalder.
På råd fra en britisk sejler lægger vi os ved en stump mole lige i indsejlingen til havnen. Vi skal trods alt kun være her én nat. Og Pilos er i øvrigt en skøn by.
Ups, hvor er mit anker??
37° 01′ 42.0000” N, 22° 6′ 33.0000” E
Skippers kone fik en overraskelse, da hun den anden dag skulle hale Ronjas anker op.
Op kom kæden. Men ikke noget anker.
Pokkers.
Årtier har åbenbart slidt på et forbindelses-led mellem anker og kæde, og da ankeret sad fast bag et klippestykke på bunden, så var det slut med forholdet mellem anker og kæde.
Vidste vi det ikke før, så ved vi det nu: Et anker er totalt uundværligt.
Blind passager på Ronja
36° 8’ 35’’ N, 22° 59’ 55’’ E
Bådflygtninge har vi endnu ikke mødt.
Men en pjusket lille spurv landede i dag på Ronjas dæk under en regnbyge. Spurven var medtaget af regn og saltvand. Den skuttede sig, søgte at blive fortrolig med en båds bevægelser i høj sø og kaldte – ifølge skippers kone – på sin mor.
Efter syv timers sejlads anløb vi øen Khytera, og spurven fløj videre i livet med et farvel og tak.
Rotteskrig hele natten! Nej tak.
35° 23’ 30.0000’’ N, 25° 02’ 52.00’’ E
Sejlere søger tit råd hos hinanden på nettet. Da vi overvejer en overnatning i en bugt på øen Dhia nord for Kretas hovedby, Heraklion, finder vi denne advarsel fra en britisk sejler:
”Ankerbugen er smuk og vandet krystalklart. Men pas på med at tilbringe natten for anker. Øen er angrebet (infested) af rotter, og du kan høre dem skrige hele natten. Fastgør ikke en line til land, hold dig langt fra kysten og lav ikke mad med for megen smag. Rotter er udmærkede svømmere.”.
Måske er dette blot en skipperskrøne. Heller ikke på denne del af internettet er der kvalitetskontrol.
Alligevel vælger vi at sejle forbi Dhia og finde et andet sted at kaste vores anker for natten.
Morgenkaffe og backgammon
35° 11’ 25.08” N 25° 42’ 55.07’’ E
Engang var Agios Nikolaos en lille fiskerby på Kreta. I dag er den som mange andre fiskerbyer opdaget af tusindvis af turister, herunder et stort antal krydstogtturister.
Alligevel har byen bevaret sin charme. Lokalbefolkningen udgør stadig en vigtig del af byens atmosfære. Gamle græske mænd mødes hver morgen på den lokale café, hvor de nyder deres morgenkaffe og spiller backgammon med stor koncentration og måske en enkelt ouzo.
De gamle mænd sad der, da vi forlod det gode skib Ronja i maj, og de sidder der stadig, nu da vi i september er vendt tilbage.
På vej videre fra Agios Nikolaos passerer vi en lille klippeø, Spinalonga, der i 54 år fra 1903 til 1957 fungerede som koloni for spedalske. Den kretiske stat tvang 251 spedalske til at bo på øen. Øen havde to indgange, hvoraf den ene var de spedalskes indgang, en tunnel kendt som “Dantes Port”. Ved ankomsten til øen modtog de spedalske mad, medicinsk behandling og pension, hvilket tidligere havde været uopnåeligt for Kretas spedalske, der primært levede i afsidesliggende grotter, langt væk fra samfundet.
Victoria Hislop har skrevet en hjertegribende roman, “Øen”, om livet på Spinalonga i denne periode.
Vi hejser det græske flag
36° 26′ 07.0000” N 28° 14′ 52.0000” E
Vi er ”hjemme” i EU
Det tyrkisk gæsteflag er skiftet ud med det græske gæsteflag. Vi er tilbage efter et år i Tyrkiet.
Det føles godt.
Første indtryk er, at grækerne taler bedre engelsk, er i højere humør og har et mere afslappet forhold til livet.
I Tyrkiet fortøjer du din båd ved toldvæsenets mole på et nøje aftalt tidspunkt, og fra det øjeblik du har fået dit stempel, må du ikke længere betræde tyrkisk land.
I Grækenland er det mere sådan… nå ja, du kan jo komme forbi i morgen, så ser vi på det.
Vi vil savne det tyrkiske køkken. Det er klasser bedre end det græske. På natur og kultur spiller de to lande lige op.
Foran os ligger Rhodos, Karpathos, Kasos, Kreta og Peloponnes, og livet er fuld af muligheder
Fanget i et pludseligt uvejr
36° 49’ 98.00’’ N, 30° 36’ 37.00” E
Det starter med et lyn og så ét til. Derpå kommer vinden, hylende, nærmest afsindig, den pisker havet til skum og skaber høje – foruroligende høje – bølger.
Så følger regnen, men mest er vi optaget af stormen, der flår i riggen og får bølgerne til brat at stoppe Ronjas fremdrift. Stævnen bliver løftet højt op i vejret for derefter at blive hamret ned i et bølgedyb, mens vand vælter ind over dækket, og fartmåleren falder fra 6,5 til 1,2 knob.
Det hele kommer så hurtigt, at vi knap når at lukke lugerne. Et øjeblik tidligere viste vindmåleren 0,0, og retningspilen snurrede rundt, fordi den ikke kunne finde en entydig retning på vinden. Og nu viser vindmåleren 20, 30, 40, 50 knob, direkte imod os.
Vi er midt i en tordenstorm.
Hvad gør vi? Skal vi vende om? Søge ly i en tyrkisk vig to sømil tilbage?
Vi bider tænderne sammen. Siger til hinanden, at dette må være et forbigående uvejr. Vejrudsigten havde jo lovet godt vejr. Er det ikke også som om det lysner – bare en lille smule – langt ude til højre?
Efter en time er det overstået. Først tager vinden af, så stopper regnen, og efter nogle timer falder også bølgerne til ro.
Ronja gør igen fart igennem vandet. Vi andre slapper af.