At anduve Paris om aftenen er en kæmpe oplevelse
48° 58′ 49.8324” N 2° 2′ 12.2208” E
4. juli, 2014
Vi sejler fra Poissy-sous-Carriere ved frokosttid. Henrik og Per har købt stort ind. Kæmpestort. To fyldte hypermarkeds-indkøbsvogne. 24 flasker vand á halvanden liter, øl, vin, affaldsposer, engangs-service og fødevarer til mange dage. Imens gør Susanne og Kirsten båden klar og skræmmer en million edderkopper væk fra dæk og cockpit. Vi fylder diesel på tanken, betaler havnekaptajnen, siger farvel til ham og sønnen med tak for god pasning af Ronja gennem vinteren.
250 euro ekstra for olie, oliefiltre, opladning af batterier. Nå ja, det havde kostet mindst det samme i Danmark.
Havnens ukronede konge, Hans, får en ny håndfuld dåseøl og et kram fra Kirsten. Han ligner en lykkelig mand.
Turen til Paris er ok. Vi kender ruten ud og ind. For Susanne og Henrik er det en oplevelse at prøve sluser for første gang og ikke mindst at se Paris fra søsiden. Det sidste – at anduve Paris fra søsiden en fredag aften – er en kæmpe oplevelse for os alle.
Frankrig har lige tabt til Tyskland ved VM i Brasilien. Men det præger ikke synligt pariserne, da vi sejler de sidste kilometer frem mod vores bestemmelsested, Port Arsenal. Der er fest langs Seinens kajkanter. Tusindevis af unge sidder i grupper, ryger, drikker, spiser, hygger sig, hører musik eller danser på særlige dansepladser. Det er en smuk oplevelse at sejle ind gennem Paris så sent på dagen. Festskibe. Feriestemning. Fyldte restauranter. Festklædte franskmænd. Fantastisk.
Logbog: Dagens distance: 80 kilometer. Sejlet tid 12.30 til 21.30 = 9 timer. Sluser 4 stk. Vejr: Tungt og varmt.
Låst ude fra vores egen båd
48° 58′ 49.8324” N 2° 2′ 12.2208” E
3. juli, 2014
Pokkers! Pokkers! Pokkers! Her har vi kørt 1220 kilometer siden klokken 5.00 i morges for at nå frem til havnen i Poissy-sous-Carriere inden klokken 21.00 – fordi havnekaptajnen har lovet os, at hvis vi er fremme inden 21.00, så vil han være på havnen, så vi kan få nøglen til Ronja.
Klokken er kun 20.00. Vi står og banker på hans dør. Låst. Han er taget hjem. Kun han har nøglen til Ronja. Pokkers!
Vi finder havnens alternative chef, kong Hans, der fra sin motorbåd holder øje med alle, der kommer og går i havnen. Han er lidt sær og lever alene på sin båd året rundt. Vi kender ham fra sidste sommer, hvor vi straks blev råbt an fra hans båd: ”Nej, I kan ikke ligge der, kan I komme væk! Og I kan heller ikke ligge der”.
Vi smeltede hans hjerte med sommerens overskudslager af øl og sodavand, som vi forærede ham, inden vi rejste hjem til Danmark og bad ham holde særligt øje med Ronja gennem vinteren.
Kong Hans blev rørt ved gensynet. Han forsikrede os med tegnsprog – pegede først på sine øjne og derefter på Ronja – at han havde holdt skarpt øje med vores båd, og at Ronja havde det godt. Han er stort set umulig at kommunikere med, men han forstår alligevel vores problem og påtager sig straks at finde nogen, der ved, hvor havnekaptajnen er.
Kaptajnen himself er taget hjem. Kong Hans forsikrer os, at kaptajnens søn vil komme til havnen om tyve minutter og finde nøglerne til os.
Alt er godt.