Udflugt til sump-landet
39° 45′ 38.4804” N 26° 8′ 42.2916” E
14. maj 2022
Dalyan
Hun lærer os at drikke tyrkisk the, udtales ”Chai”, drikke tyk, grumset tyrkisk kaffe og spise spinkle osteruller til frokost. Hun hedder Emel, er tyrker, elsker cubanske cigarer og har i nogle år været gift med schweiziske Andreas, med hvem hun deler liv og dagligdag i en lejlighed i Istanbul, en landlig hytte i Tyskland og en sejlbåd i Middelhavet. Begge er pensionerede.
I dag er vi taget med Emel og Andreas på tur i sumpen. Vi har lejet en flodbåd, som fører os mod vest til den lange Iztuzu Beach, skildpaddestranden, hvor skildpadder søger hen for at lægge æg. Her finder vi en åbning i stranden, og sejler ind i Dalyan-flodens delta, der snor sig gennem mandshøje siv og langsomt åbenbarer et enormt marsk-område.
Første stop bliver ruinbyen Caunos, som endnu kun er delvist udgravet, men som er interessant, fordi vi blandt ruinerne af teater, tempel, badeanstalt og tårne får følgeskab af en kæmpe flok geder, et æsel, en skildpadde og en mere end halvanden meter lang slange.
Senere gør vi stop i turistbyen Dalyan, som især er kendt for sine spektakulære gravkamre, der er hugget ind i bjergsiden højt hævet over byen.
Inden hjemturen besøger vi mudderbadene lidt nord for Dalyan og får vores livs første mudderbad. Mere specielt end egentlig rart
En super dag. Mest af alt lærerig på grund af samværet med Emel og Andreas, der øser af deres tyrkiske viden.
I udkanten af turist-mekka
36° 51′ 17.766” N 28° 16′ 15.1608” E
11. maj 2022
Marmaris
Vi har sat kursen mod Marmaris, fordi vi efter at have ligget for svaj har brug for at få repareret vores ankerspil, som gang på gang går i baglås. Men også for at opleve en storby, hvor danske turister for en del år siden fyldte en del, men hvor tyrkerne i dag omtaler danskere som et folk, der ikke længere har mod på Tyrkiet.
Vi søger ind i en stor marina otte kilometer før Marmaris, og det viser sig at være klogt. Selve Marmaris er et intenst turist-mekka med en kæmpe bazar og kilometer efter kilometer af kaj med restauranter og turbåde.
Byen blev ødelagt af et jordskælv i 1958, så historiske bygninger er der ikke mange af. Men for en sejler er Marmaris et eldorado, hvor du kan købe alt, hvad hjertet begærer til din båd. Byen har et helt kvarter med butikker, der kun handler med bådudstyr.
Et knus for fremtiden
36° 49′ 18.1992” N 28° 33′ 53.0964” E
11. maj 2022
Ekincik Limani
I aftes mødte jeg (Kirsten) en ung pige, som gjorde indtryk på mig.
Vi havde fortøjet Ronja ved en ganske lille anløbsbro i en tyrkisk bugt langt væk fra alting. Kun fire andre både ved broen. En flok perlehøns spankulerede rundt og ledte efter mad. Jeg gav dem nogle krummer, som de grådigt huggede i sig. En lille pige og hendes unge mor var meget interesserede i perlehønsene, så vi faldt i snak.
Pigen var fra Ukraine, blot 17 år og hendes datter to år. Jeg spurgte hende, om hun var flygtet fra krigen. Svaret var nej, hun sejlede rundt i en båd sammen med sin far og sin kæreste, også 17 år. Men, fortsatte hun hurtigt, hun ville hellere være hjemme i Kyiv.
Hun var sikker på, at krigen snart var slut, og at Ukraine ville være sejrsherre.
Når hun kom hjem, ville hun starte på universitetet og studere statskundskab. Det ville hun, fordi hun gerne ville gøre en forskel i udviklingen af fremtidens Ukraine.
Vi talte længe om fremtid, om solidaritet, om demokrati, og efter nogen tid spurgte pigen, om vi ikke skulle give hinanden et knus.
Næste morgen var hun sejlet videre.
Kaotisk ankomst til Tyrkiet
37° 2′ 3.8724” N 27° 25′ 49.944” E
10. maj 2022
Bodrum
Kaos. Vores første møde med Tyrkiet er totalt kaos. Vinden pisker ind gennem Bodrum havn, hvor seks-syv sejlbåde af forskellig nationalitet slås om to pladser, der er afsat til både, som skal tjekke ind hos toldvæsenet. Vrede råb og fagter. Lang ventetid. Måske er bureaukratiet værre her end i Grækenland? Svært at forestille sig.
Og så alligevel. ”Tyrkiet er det værste land i hele verden at indklarere i,” fastslår kaptajnen på vores nabobåd. Hvor kommer du selv fra, spørger vi. ”Tyrkiet,” svarer han. Han har været med familien en tur til Grækenland og skal nu indklarere i sit hjemland.
Forsynet med de nødvendige stempler og på vej til vores plads i den store marina, lægger vi mærke til lydene. Der er virkelig meget lyd. Stemmer, musik, børnehvin, megafoner. Og i baggrunden kæmper en muezzin sin ulige kamp om at kalde til bøn fra højttalerne i minaretens top. Der må være et omrejsende tivoli i byen, tænker vi. Senere går det op for os, at her er intet omrejsende tivoli. Sådan ER lyden af Bodrum.
Efter et par dage begynder vi at drage sammenligninger mellem Grækenland og Tyrkiet. Maden er klart bedre i Tyrkiet. Naturen mere frodig, flere træer på bjergene helt ned til vandet. Tyrkernes borge og historiske ruiner er flottere.
Indbyggerne er venlige og imødekommende. På den anden side, det var de også i Grækenland.
Og Erdogan? Præsidenten? Han er væk efter valget næste år, siger folk til os. Hans seneste økonomiske plan er benzin på inflations-bålet. Officielt siger regeringen, at prisen på tomater og andre fødevarer er steget 75 procent de seneste knap to år. ”Men vi almindelige tyrkere ved, at prisen på tomater er steget 150 procent,” lyder det vredt fra en tyrkisk kvinde.
Farvel Grækenland, Goddag Tyrkiet
37° 9′ 12.384” N 26° 51′ 24.48” E
5. maj 2022
Leros
Et eventyr er slut. Et nyt skal til at begynde.
Efter flere års pragtfuld sejlads gennem Grækenland er vi på vej til Tyrkiet.
Det gode skib, Ronja, er sat i vandet efter seks måneders vinterhi på den græske ø Leros. Vi har slidt i et par dage på at gøre Ronja ren efter en vinters ”rød regn” – sand fra Sahara, som blæser tværs over Middelhavet og efterlader et fedtet lag af støv og sand over biler bygninger og både.
Sikkerhedsudstyr – pulverslukkere og nødraketter – er fornyet, og vi har fået de nødvendige stempler og underskrifter på, at vi må forlade Grækenland for at sejle til Tyrkiet.
Vi er klar. Til nye eventyr.
Følg venligst med til politistationen!
38° 22′ 5.4588” N 26° 7′ 51.6216” E
20. oktober 2021
I skippers fødeby, Viborg, var det en stående vittighed blandt os børn, at byens bedste spilleautomat var byens politistation. Hvis du smed en sten ind gennem en rude, så kom der automatisk en politimand ud ad porten.
Sådan er det også i Grækenland.
Hvis du sender en klage til den græske ombudsmand i Athen om et overgreb begået af den græske kystvagt på øen Chios, så stiller der straks en politi-officer ved din båd og beder dig om at følge med til politistationen.
Aftenen inden har vi sendt en klage over, at besætningen på et fartøj fra den græske kystvagt har flyttet vores sejlbåd uden at bede om lov, har gjort det på en så lemfældig måde, at flytningen har trukket mærker på siden af vores båd fra rustne metalringe og gamle bildæk og endelig, at de har fastgjort båden så den er sikker på at få yderligere knubs. Da vi selv kommer til stede – alarmeret af andre sejlere – bliver vi hidsigt afvist. ”This is Hellenic Police. Police business.” Deres business består i, at de har lagt deres båd langskibs bag ved vores, og deres strømkabel er for kort til at nå el-standeren.
På politistationen udspiller sig et klassisk spil med ”bad cop” og ”good cop”.
De første to politiofficerer går hårdt til os: ”Hvorfor var I ikke i jeres båd, når der var udsendt stormvarsel?” Stormvarslet gjaldt fra sidst på aftenen, mens episoden fandt sted om eftermiddagen i sol og magsvejr. ”Det er kysvagtens faste plads ved uvejrsvarsler”. Det står ingen steder, og havnefogeden har været forbi for at modtage betaling for plads og el. ”I må forstå, at når I klager over os, så er vi nødt til også at åbne en klagesag mod jer.” Nej, det forstår vi sådan set ikke.
Så kommer endnu en officer ind. Den gode. ”Vil I have kaffe,” spørger han og fortæller os, at han er fan af dansk fodbold, Michael Laudrup og Peter Schmeicel. Stemningen letter.
Derpå kommer selve chefen for regionens Port Police i stivet og strøget, kridhvid uniform med to rækker medaljer på skjortebrystet. Han beklager vores møde med hans folk den foregående dag. Bruger ordet undskyld. Alligevel får vi det glatte lag. Han synes, vores klage er unfair. Den besætning, vi klager over, er helte. De redder syge børn fra afsides øer, og de har reddet tusindevis af bådflygtninge. Hvorfor har I klaget til Athen? Ved I ikke, hvad sådan en sag kommer til at betyde af ministerinvolvering og masser af negativ opmærksomhed? Hvorfor skabe et image af Chios som et dårligt sted? Vi har brug for turister.
Vi siger, at den slags helte-indsats har vi fuld respekt for. Men selv helte skal opføre sig ordentligt i mødet med borgere som os.
Vi drøfter sagen hjemme på Ronja et par dage. Skippers kone har et stort og tilgivende hjerte, hvor skippers er mere som en hård nød. Det store hjerte vinder. Vi skriver til ombudsmanden, aflyser klagen og sejler videre sydpå mod nye eventyr.
Miraklet på Psará
38° 32′ 33.0396” N 25° 33′ 48.996” E
16. oktober 2021
Hvor er Manoli?
På den græske ø, Psará, er man enige om, at den pensionerede sømand, Manoli, vil være den bedste til at løse vores motorproblem. Budskabet breder sig hurtigere end et opslag på Facebook, fra mund til mund, fra nabo til nabo, blandt øens 400 indbyggere: Find Manoli!
Øen Psara beskrives som den mest afsidesliggende ø i Grækenland. Det tager mellem seks og ni timer at komme til og fra øen med en daglig færge alt efter, hvor mange stop færgen gør undervejs. Endags-turister findes ikke. Vi er kun to fremmede sejlbåde i havnen.
Efter en dag med ti timers sejlads i høje bølger og vind stik imod har vi fået motorproblemer. De sidste to timer af sejladsen taber motoren Igen og igen omdrejninger, og kun ved hjælp af sejl i den tættest mulige vinkel kommer vi i havn. Skippers kones hjerte banker så højt, at vi knap kan holde kursen.
Der er ikke nogen mekaniker på øen. Så vi starter morgenen med at spørge et par fiskere og nogle lokale gæster på havnens café: ”Kender I nogen, som kan hjælpe os med et motorproblem?” Og så går det stærk. Op ad dagen støder vi konstant ind i folk, der siger: ”Nåh, det er jer med filteret. I skal finde Manoli.”
Næste morgen står Manoli på kajen sammen med sin yngre ven Andrea, og de kaster sig over motoren, åbner brændstoffiltre, skruer brændstofrør af for at se, om der er fri gennemstrømning, lytter til motoren ved forskellige omdrejninger, diskuterer højlydt på græsk og stiller spørgsmål til os om kvaliteten af vores diesel, om dieselens højde i tanken, og om vi har været ude i råt vejr.
Efter to timer stiller de diagnosen: Noget skidt har sat sig på et lille filter i boosteren, fordi vi har været ude at sejle i råt vejr med lav stand i dieseltanken. Det har fået noget skidt i bunden af tanken hvirvlet op, og det sidder nu i booster-filteret.
Fyld tanken op, sejl til den større ø, Chios, få en mekaniker til at skille boosteren ad og indsætte et nyt filter. Vi nikker og spørger, hvor meget vi skylder. ”Ingenting”, siger de begge. ”Vi løste jo ikke jeres problem”.
Det gjorde de så måske alligevel. Da vi næste dag sejler 40 sømil til Chios by i høj sø, har vi ingen problemer med motoren.
Lille havn med kæmpe stort format
38° 50′ 17.3472” N 24° 33′ 12.6972” E
11.oktober 2021
Har du prøvet at anløbe Linaria på den græske ø Skyros? Du skulle prøve.
Hver aften klokken 20.30 glider en stor færge ind til byen og melder med et brøl fra sit skibshorn, at den er ankommet. Straks efter svares der fra land med tonerne af Richard Strauss’ Also sprach Zarathustra, afspillet med lige så høj lyd som færgen, fra højttalere placeret oppe på en bjergside.
Sådan har det lydt hver aften i 20 år. Færgen tuder, byen byder velkommen. Med pompøs, højstemt musik. Som var det en månelanding instrueret af Stanley Kubrick.
Borgerne på Skyros er stolte af deres færge. ”Vi har selv købt den,” fortæller en græker. ”Vi betaler alle til den. Uden en daglig forbindelse til hovedlandet kan vores ø ikke fungere.”
Linaria er en ganske lille havn med plads til bare 12 gæstende sejlbåde, men vi føler os velkomne mere end vanligt. Havnefogeden sejler os i møde, hæfter sin gummibåd fast til vores stævn og bugserer os sikkert til kaj, hvor han giver os en dansk-sproget guide til havnen, fortæller om havnens bogbytte-ordning og om vaskemaskine, tørretumbler og disco-shower, hvor du hele døgnet kan høre græsk popmusik, mens du tager brusebad i koldt vand.
En havn behøver ikke at være stor for at have format.
Tænk dig om før du gifter dig med en græsk mand
39° 9′ 23.724” N 23° 52′ 58.9836” E
9. oktober 2021
Ryk, rusk, larm og voldsomme vippeture. Vores gode skib, Ronja, flår i sine fortøjninger, mens en vind fra nordøst sender kraftige dønninger ind i Alonissos’ havn, så vi ikke får lukket et øje en hel nat. Næste morgen drager vi videre. Den havn har for få pladser i læ, når vinden er i nordøst.
Ærgerligt. For Alonissos virker som en charmerende ø med flot natur og en erklæret målsætning om at blive Grækenlands grønneste ø.
Vi når at besøge et dansk ægtepar, Mona og Jørgen, som bor på Alonissos og har gjort det i 15 år. Jørgen bygger vikingeskibe, fiskekuttere, handelsskibe, krigsskibe og hele landskaber af materialer, han finder langs stranden. Udstyret med sav og kirurgiske knive skaber han det ene værk efter det andet. Imponerende flotte hænger de på terrassen og på hver eneste væg og hylde i deres lille villa. Under sengene ligger yderligere nogle hundrede værker.
Mona og Jørgen udgør halvdelen af de fastboende danskere på Alonissos. De andre to er kvinder. Begge fraskilte. Monas konklusion: ”Vær forsigtig med græske mænd. De kan være gode som kærester. Men tænk dig om, før du gifter dig med dem, for så får du hele deres græske familie med.”
Nyt legetøj på S/Y Ronja
39° 56′ 44.6424” N 23° 42′ 15.372” E
5. oktober 2021
Land forude! Det gode skib Ronja er på farten igen. Denne gang følger vi en rute gennem Ægæerhavet fra Thessaloniki i nord til Leros i syd med afstikkere til Chalkidiki-halvøen, øerne Alonissos, Skyros, Psará, Chios og Samos. I Thessaloniki har vi fået udskiftet vores 24 år gamle og ikke længere helt tilregnelige navigationssystem med et splinternyt Raymarine Axiom – sådan kan legetøj og sikkerhed gå smukt hånd i hånd. Samtidig har vi haft en dykker nede for at skrubbe Ronjas bund fri for de værste begroninger efter en helt usædvanlig varm sommer. Vi er klar til nye eventyr.