Helgoland er faktisk sjov. Meget anderledes
54° 10′ 33.4408” N 7° 53′ 48.1156” E
11. juli, 2012
Vi sejler midt i Vadehavet. Underligt at seks timer senere vil det vand, vi kigger på være tørlagt. Vi holder os til den afmærkede kanal. 15 sømil senere er vi ude af Elben. Vi er i Nordsøen, den del der kaldes Tyske Bugt.
Bølgerne er blevet større og større i takt med, at floden er blevet til hav. Igen har vi kurs direkte mod vinden, og den strømfordel, vi sikrede os fra Cuxhaven kan i Nordsøen slet ikke hamle op med vindens kraft. Efter tre timers sejlads er vore fart for motor nede mellem to og tre knob. Vi banker op og ned i bølgerne, føler ikke at vi flytter os. Surt når der stadig er 60 sømil til målet.
Vi beslutter at lægge kursen om. Overvejer Bremerhaven (28 sømil) og Wilhelmshaven (30 sømil) men vælger i stedet Helgoland (16 sømil), fordi vind og strøm er mere fordelagtig for Helgoland.
Bølgerne er fortsat høje. Kirsten siger, de er tre meter høje. Jeg mener nu, de er en del mindre. Men råt føles det. Genuaen er rebet. Storsejlet er slet ikke oppe. Motoren arbejder for den reelle fremdrift. Regnen skyller ned det meste af tiden. Vinden holder det lovede: 9-13 sekundmeter, men det føles bare voldsommere, når bølgerne samtidig er store.
Vi anløber Helgolands gamle militær-havn ved 15-tiden. Trætte, sultne og lidt forbløffede over at være netop her, hvor vi tidligere har rynket på næserne over dette toldfrie og turistoversvømmede ø-paradis.
Efter sen frokost vandrer vi en tur på øen. Det er faktisk sjovt. Meget anderledes. En verden for sig selv.
Der er lidt Anholt over øen. Store naturområder. Udsigtspunkter og strande. Men der også noget “Las vegas” over det. Masser af caféer, restauranter, hoteller og spiritusudsalg (“Shiffausrustüng” kalder de i nærheden af havnen).
Gift på øen kan man blive for 898 €, inklusive en rundvisning i de gamle bunkeranlæg og tre overnatninger på hotel. På øen er der måske 100 butikker. To tredjedele handler med parfume og hård spiritus.
Historisk har Helgoland været et centrum for sørøvere og pirater. I dag antager pirateriet nye former. Alt koster penge: Toilet, dusch, elektricitet. Indkast straks en mønt, tak.
Alle biler er mikro-små og kører på el. Cykler er forbudt. Løbehjul tilladt. Bymæssigt er byen opdelt i “Unterland” ved havnene og “Oberland” oppe på klippen. En elevator løfter de dovne fra den ene del af byen til den anden. 1,20 € for en enkeltrejse med elevator.
Den ene regnbyge følger den næste. Natten er fyldt med torden, lyn, kraftig vind og regn. Der er råt ude på Nordsøen.
Logbog: Afsejlet 8.00. Destination: Borkum eller Delfzijl. Ankomst til Helgoland 15.00. Vejr: Sydvest 9-13 m/s. Tæt regn.
Vi sejler forsigtigt ud i Elbens munding, for alvor på vej ud i verden.
53° 52′ 13.5264” N 8° 42′ 48.3372” E
10. juli, 2012
Slusen står åben og venter på os. Syv-otte skibe er allerede på plads. Let slusning som sidst og åbenbart gratis. Man betaler kun i den ene ende af kieler-kanalen.
Så er vi på vej! Eventyret åbner sig sammen med sluseporten, og vi sejler forsigtigt ud i Elbens munding, for alvor på vej ud i verden.
Strømmen er mærkbar. Selv om vi har vinden stik imod, logger vi op til 9,4 knob. Så stærkt har Ronja aldrig tidligere sejlet.
Farvandet virker ikke iøjnefaldende anderledes end det, vi kender hjemmefra. Og dog. Trafikken af store erhvervsskibe er imponerende og giver sammen med den stærke strøm en fornemmelse af at være kommet ud i noget stort og anderledes. Vandet er lerbrunt. Lyset tager farve deraf.
Skipper er glad. Nu skal vi endelig prøve kræfter med et rigtigt stort hav.
Indsejlingen til Cuxhaven er speciel. Vi var advaret om, at der kunne stå en strøm på fire knob på tværs af indsejlingen. Det stemte. Mærkeligt at få sit skib grebet af kræfter, der er større end én selv. Vi sættes sidelæns men med ekstra omdrejninger på motoren kommer vi ind.
Vi lægger os i City Marinaen, får en brovagt til at åbne broen derind og finder en glimrende plads midt i byen.
Vi traver byen tynd. Køber søkort, tidevandstabeller og mad. Det regner jævnt hen. Men vi får set det meste af byen, som bestemt har charme. En søfartsby med masser af aktiviteter relateret til shipping, fiskeri og en åbenbart enorm industri med at fragte tyske turister til det toldfri mekka på Helgoland. Eller ud at se sæler i vadehavet.
En velsignet nat. Midt i byen. Men helt stille. I morgen vil vi tidligt afsted med højvandet.
Logbog: Afsejlet 8.00. Destination: Cuxhaven. Ankomst: 11.30.
Farvel til Danmark. Eventyret venter forude
55° 2′ 23.082” N 10° 40′ 23.3076” E
5.-9. juli 2012
Det er fem dage siden, Ronja forlod sin faste hjemhavn i Thurø Bund.
Lasse, Tianling, Nellie, Emilie og Molly tog afsked med os på kajen, da vi forlod vores faste bådplads gennem fire år. Underligt at Ronja måske aldrig skal tilbage dertil.
Afsked fra Thurø bund. Måske vender Ronja aldrig tilbage men bliver ude i verden?
Efter et kort stop i Marstal med besøg på båden af Hanne og Ebbe var vinden gunstig for Kiel. Ti sekundmeter fra nordøst, og 35 sømil senere anløber vi Düsternbrook Marina i Kiel.
Vi kigger på Kiel og benytter en overliggerdag til rengøring og småreparationer på båden samt indkøb af søkort.
Søndag morgen tager vi igennem slusen til Kielerkanalen sammen med 10 andre lystsejlere og et kæmpe containerskib. Det er lidt skræmmende at være i samme sluse med så stort et skib.
Tungen lige i munden. Godt nok er Kieler-kanalen relativt bred. Men det er de store lastskibe også
Hver halve kilometer får vi at vide, hvor mange kilometer vi er nået ad kanalen
Kielerkanalen er 100 kilometer lang og lavet med tysk præcision med kilometeranvisning på brinken for hver halve kilometer. Selv om kanalen som sådan er ret kedsommelig at sejle på, nyder vi det gode vejr og det faktum, at vi nu er på vej ud på de store verdenshave.
Efter et kraftigt tordenvejr, hvor vinden når op i 16 sekundmeter anløber vi Bruntsbüttel efter 8½ times sejlads for motor. Her er der en lille marina, som ligger lige før slusen ud i Elben. Fra vores kajplads følger vi strømmen af kæmpeskibe, der skal igennem slusen både dag og nat.
Brunsbüttel virker forstemmende. Store anlæg langs kanalen med olietanke og kemiske fabrikker fortæller, at her er et af den petrokemiske industris brohoveder i Europa. På kanten af marinaen ligger en lille restaurant, “Torhaüschen”. Den har tre palmer vajende fra store urtepotter. Vi nærmer os syden?