Tilbage i virkeligheden: Olbia. En charmerende rodebunke af en by

40° 55′ 21.7992” N 9° 30′ 28.188” E

5. juli til 9. juli

Efter fem timers sejlads går vi i land i Circolo Nautic Olbia, en lille havn inde midt i byen Olbia. Efter 24 timer i de superriges paradis, Porto Cervo, er vi igen 100 procent tilbage i virkeligheden. Olbia byder på liv og energi, larm og klammerier, grimme huse og flotte huse. Palmer og havneindustri. En rodebunke af en by. Skønt.

De fleste guidebøger har ikke meget til overs for Olbia. Den har ingenting at byde på, hævder de. Vi kunne meget godt lide byen. Den har et aktivt miljø omkring de små midtby-havne, den har et godt supermarked, flere skibsprovianteringer og et udmærket arkæologisk museum lige ved siden af vores havn. En ung arkæolog guider os gennem museet og fører os ind i den Nuraghi-civilisation, som lagde grunden til Sardinien fra 2000 f.kr. til 700 f.kr., hvor den selvstændige sardinske kultur, Nuraghi, gradvist blev opslugt i romer-rigets kultur. Meget interessant.

Det allerbedste ved Olbia er, at byen har en lufthavn. Vores søn, Lasse, og barnebarn, Nellie, har netop meddelt, at en planlagt rejse til Geneve er blevet aflyst, og vi peger ivrigt på, at vi kan tilbyde et uimodståeligt alternativ, idet vi ligger lige ved siden af en lufthavn med direkte udgang til fem dages sejlereventyr ombord på Ronja langs Sardiniens smukke østkyst.

Bonusinfo: Prøv restaurant Officina de Gusto i Olbia. Vi syntes, den var god. Det arkæologiske museum koster otte euro pr person, og så har du endda din helt egen engelsktalende guide i en time. Prøv det. Nogle af de små havne i Olbia er private og ikke umiddelbart åbne for gæster. Vi lagde til under siestaen, og da havnefolket kom tilbage til arbejdet, ville de ikke være bekendt at smide os ud. Du kan også ligge ved den gamle kommercielle kaj. Måske er den gratis. Der er hverken strøm eller vand.