Spøgelseshavn på randen af opløsning?
36° 55’ 08.0000’’ N, 21° 41’ 95.0000’’ E
Vi har hørt på forhånd, at Pilos Marina på Peloponnes er en spøgelseshavn uden opsyn, på randen af kaos og opløsning.
”Sejl ikke derind,” skriver flere på sejlernes digitale opslagstavle, Navily
Vi er derfor stærkt nysgerrige, da vi sejler ind i marinaen, som viser sig at være fuld af både – normale både, forladte både og enkelte rene vrag. Alle elsker, når en marina er gratis, også selv om der hverken er el, vand eller havnefoged.
Nogle har med spray-maling skrevet ”privat” på kajkanten, andre har med kæder og tovværk markeret, at her skal fremmede holde sig væk. På en lang ydermole har en del både lagt sig langskibs og viklet sig selv så grundigt ind i tre-fire ”mooringlines”, at ingen kan lægge sig uden på dem.
Sejlere advarer på Navily om private, der udgiver sig for havnefoged og opkræver havneafgift. ”Betal ikke. De er pirater”, skriver de.
Det ligner en havn, vi har mødt et par gange tidligere i Grækenland. Havne, som er opført for EU-midler, men hvor bygherren derefter ikke kan blive enige med de lokale myndigheder om en driftsoverenskomst, og hvor havnen derfor forfalder.
På råd fra en britisk sejler lægger vi os ved en stump mole lige i indsejlingen til havnen. Vi skal trods alt kun være her én nat. Og Pilos er i øvrigt en skøn by.
Ups, hvor er mit anker??
37° 01′ 42.0000” N, 22° 6′ 33.0000” E
Skippers kone fik en overraskelse, da hun den anden dag skulle hale Ronjas anker op.
Op kom kæden. Men ikke noget anker.
Pokkers.
Årtier har åbenbart slidt på et forbindelses-led mellem anker og kæde, og da ankeret sad fast bag et klippestykke på bunden, så var det slut med forholdet mellem anker og kæde.
Vidste vi det ikke før, så ved vi det nu: Et anker er totalt uundværligt.