Blind passager på Ronja
36° 8’ 35’’ N, 22° 59’ 55’’ E
Bådflygtninge har vi endnu ikke mødt.
Men en pjusket lille spurv landede i dag på Ronjas dæk under en regnbyge. Spurven var medtaget af regn og saltvand. Den skuttede sig, søgte at blive fortrolig med en båds bevægelser i høj sø og kaldte – ifølge skippers kone – på sin mor.
Efter syv timers sejlads anløb vi øen Khytera, og spurven fløj videre i livet med et farvel og tak.
Rotteskrig hele natten! Nej tak.
35° 23’ 30.0000’’ N, 25° 02’ 52.00’’ E
Sejlere søger tit råd hos hinanden på nettet. Da vi overvejer en overnatning i en bugt på øen Dhia nord for Kretas hovedby, Heraklion, finder vi denne advarsel fra en britisk sejler:
”Ankerbugen er smuk og vandet krystalklart. Men pas på med at tilbringe natten for anker. Øen er angrebet (infested) af rotter, og du kan høre dem skrige hele natten. Fastgør ikke en line til land, hold dig langt fra kysten og lav ikke mad med for megen smag. Rotter er udmærkede svømmere.”.
Måske er dette blot en skipperskrøne. Heller ikke på denne del af internettet er der kvalitetskontrol.
Alligevel vælger vi at sejle forbi Dhia og finde et andet sted at kaste vores anker for natten.
Morgenkaffe og backgammon
35° 11’ 25.08” N 25° 42’ 55.07’’ E
Engang var Agios Nikolaos en lille fiskerby på Kreta. I dag er den som mange andre fiskerbyer opdaget af tusindvis af turister, herunder et stort antal krydstogtturister.
Alligevel har byen bevaret sin charme. Lokalbefolkningen udgør stadig en vigtig del af byens atmosfære. Gamle græske mænd mødes hver morgen på den lokale café, hvor de nyder deres morgenkaffe og spiller backgammon med stor koncentration og måske en enkelt ouzo.
De gamle mænd sad der, da vi forlod det gode skib Ronja i maj, og de sidder der stadig, nu da vi i september er vendt tilbage.
På vej videre fra Agios Nikolaos passerer vi en lille klippeø, Spinalonga, der i 54 år fra 1903 til 1957 fungerede som koloni for spedalske. Den kretiske stat tvang 251 spedalske til at bo på øen. Øen havde to indgange, hvoraf den ene var de spedalskes indgang, en tunnel kendt som “Dantes Port”. Ved ankomsten til øen modtog de spedalske mad, medicinsk behandling og pension, hvilket tidligere havde været uopnåeligt for Kretas spedalske, der primært levede i afsidesliggende grotter, langt væk fra samfundet.
Victoria Hislop har skrevet en hjertegribende roman, “Øen”, om livet på Spinalonga i denne periode.