Så lad os dog få lov at betale den skat
37° 30′ 16.8372” N 23° 27′ 40.0716” E
28.september 2020
”Det er ikke mit job at hjælpe sådan nogen som jer. Mit job er at give jer en bøde, hvis I ikke har betalt.”
Politimanden er stærkt ubehagelig. Først smider han os ud af et kontor, hvor der på døren står Havnepoliti. Det er åbenbart slet ikke meningen, at almindelige borgere skal gå ind ad den dør. Senere forklarer han os ude på gangen, at vi selv må løse vores problemer. Hans opgave er at give os bøder.
Det eneste, vi vil, er ellers blot at få lov til at betale skat.
Grækenland har indført en sejlerskat, eTepai, som for vores sejlbåd beløber sig til 33 € for hver måned, den er i græsk vand.
Vi troede egentlig, at vi havde betalt skatten hjemmefra over nettet, hvor vi havde udfyldt skemaer og indbetalt penge fra vores bank til den græske stat.
Men efter et par dage kommer pengene retur uden begrundelse. Og nu, hvor vi igen er i Grækenland, forsøger vi at finde en anden måde at betale vores skat.
Først går vi til en filial af National Bank of Greece. Nej. Den slags har de intet med at gøre. ”Prøv i byens anden bank, Alpha Bank, de har en maskine, der kan klare den slags betalinger,” sig en af bankens ansatte til os.
I byens anden bank, Alpha Bank, er de helt uforstående. Det kender de ikke noget til. Vi kan ikke overføre penge hos dem.
Og så er det, vi havner hos havnepolitiet. ”Kan I fortælle, hvor vi kan indbetale vores sejlerskat?” Nå ja, det kunne de jo så ikke.
Derpå går vi ind i en butik, der reklamerer med, at de foretager enhver form pengeoverførsel i hele verden. Blot ikke vores. ”Der er ingen mulighed for, at I kan overføre disse penge gennem os,” lyder det fra ekspedienten.
Tilbage er kun posthuset. Vi stiller os i kø med en række andre borgere Og da det bliver vores tur, sker miraklet: Posthuset kan godt. Pengene bliver overført. Vi er igen lovlydige sejlere, der kan gå forbi havnepolitiet med rank ryg, mens vi i vores stille sind tænker, at det er dog lige godt pokkers, at man som myndighedsperson i dette land ikke kan være udøvende politimyndighed og samtidig imødekommende og hjælpsom.
Her tager man coronaen alvorligt
37° 29′ 50.3988” N 23° 27′ 29.322” E
8.september 2020
Vi sejler atter til Poros, da det viser sig, at vores forbrugsbatterier stadig ikke er helt på mærkerne. Et batteri bliver skiftet af vores faste mekaniker/elektriker/specialist. Det hjælper.
Vi tilbringer nogle dage med at nyde de glimrende strande på Poros og studere bylivet i Poros by. Det er interessant at se, hvor konsekvent grækerne håndterer corona-situationen. I hver eneste af byens 65 caféer bærer personalet mundbind, og der er håndsprit på bordene. Hvis du går ind i en butik, bliver du bedt om at tage mundbind på, og på stranden bliver du formanet om ikke at rykke din solseng tættere på din ægtefælles. “Én meters afstand. Basta.” Men man forstår det godt. Næsten 20 procent af grækerne arbejder i turistindustrien. En total nedlukning vil gøre virkelig ondt.
I havnen møder vi et canadisk par, som har været i selvvalgt corona karantæne på deres sejlbåd i et halvt år. Mad, drikke og medicin bringes til båden. Selv får parret tiden til at gå med at fodre byens katte og jage andre sejlere væk, som prøver at lægge sig for tæt på deres selvudnævnte karantæne station. De skal videre til Tunesien, Gran Canaria og derpå over Atlanterhavet til november. “Vi sejler i morgen,” siger de hver dag til os gennemen uge. Da vi selv forlader Poros, ligger de der stadig.
Vi laver en aftale med vores ven i Vikos Marinebutik om, at han vil se efter Ronja, mens vi er hjemme i Danmark de næste 10 dage.
Tæt på en tur i baljen
37° 20′ 46.6044” N 23° 14′ 44.016” E
4.september 2020
Glade for at bøvlet er overstået, sejler vi videre sydpå og anløber Ermioni på Peloponnes.
Vi er stadig ikke begejstrede for grækernes tåbelige tradition med at lægge “baglæns” ind til kaj. Ofte bliver afstanden mellem båd og kaj for stor, og da vi om aftenen skal i land, rækker Kirstens spring kun til den halve afstand (hendes kjole var nok for stram :-). Heldigvis har Per et godt tag i hendes arm og afbøder en tur i baljen. Fattede og kun en smule forslåede fortsætter vi op i byen.
Ermioni viser sig at være en perle. Vi finder en skøn gåtur rundt om en tange med smukke udsigter, cikader og massiv duft af fyrretræer. Fra Ermioni tager vi en vandtaxi til øen Idrhá.
Idrhá er også en perle, men en meget turistet og travl perle. Vi er glade for, at vi ikke selv sejlede til øen, for havnen er et kæmpe kaos af vandtaxier, fiskere, færger og lystbåde, der alle vil have plads i den lille overbebyrdede havn.
Idrhá er bilfri, og gadebilledet er – udover turister – præget af æsler, der slæber købmandsvarer hjem fra supermarkedet. Virkelig en smuk og charmerende by.
Ældre dame med startproblemer
37° 29′ 50.3988” N 23° 27′ 29.322” E
1.september 2020
Vi sejler sydpå til øen Poros og finder en plads langsskibs lige i centrum af byen. Poros er en livlig by, et mekka for sejlere, som ligger vidunderligt smukt i et smalt stræde mellem Poros og Peloponnes.
Og nu starter bøvlet. Det viser sig, at fjorten måneder uden omsorg sætter sine spor på en båd. Det tager tid at få Ronja på omgangshøjde. Hun er jo efterhånden en ældre dame og har startproblemer, toiletproblemer og batteriproblemer.
Heldigvis har Poros to fremragende marinebutikker. Den ene sender os en VVS-mand til toilettet. Den anden sender os en mekaniker til at checke startmotoren og senere en elektriker (som viser sig at være identisk med mekanikeren) til at fixe vores batterisystem.