Om at vælge mellem Skylla og Charybdis
38° 11′ 56.8572” N 15° 33′ 31.5648” E
23. april
Det er ikke uden en vis spænding, vi sejler Ronja ind mellem Skylla og Charybdis – de to sagnomspundne søuhyrer, der i årtusinder har vogtet indsejlingen til Messina-strædet og skabt skræk og rædsel blandt søfarende. Oveni de to mytologiske monstre har vi hørt, at Messina-strædet i dag er fyldt med krydsende færger, og at vi skal sætte os grundigt ind i de lokale strømtabeller, da strømmen kan blive endog meget stærk.
Skylla var ifølge myterne et mægtigt seks-hovedet søuhyre med sylespidse tænder og lang skællet hale. Hun levede af at æde de søfolk, der passerede hende. Charybdis var et andet søuhyre, der lurede på havbunden under en stor malstrøm, som søfolk blev suget ned i, hvis de kom for nær. Hvis man søgte at undgå Skylla, kom man uvægerligt for tæt på Charybdis. Ifølge Homer besluttede Odysseus at søge tæt på Skylla for kun at miste nogle få sømænd i stedet for at komme nær Charybdis med fare for at miste både skib og besætning. Helt op gennem 1700-tallet blev britiske flådefartøjer systematisk opfordret til at udvise ekstra agtpågivenhed i Messina-strædet på grund af malstrømme og voldsomme strømhvirvler.
De to navne optræder fortsat som stednavne i vores søkort. Charybdis tæt inde under den sicilianske kyst, og Skylla på fastlands-kysten, netop der hvor Messina-strædet er smallest. Bevares, der er stadig strømsøer at passere, der hvor de to søuhyrer siges at have huseret. Men uhyrerne er tydeligvis blevet tæmmet. En mulig videnskabelig forklaring kan være, at et voldsomt jordskælv i 1783 ændrede havbunden og dermed fjernede grundlaget for de værste af de frådende strømhvirvler, som i lang tid holdt myten om Skylla og Charybdis i live.
Heller ikke den tætte færgetrafik skræmmer os, den svarer til overfarten mellem Helsingør og Helsingborg. Og den potentielt stærke strøm er ikke værre at sejle i end at sejle gennem Svendborg Sund. Mere uforudsigelige er til gengæld de vinde, der dannes af de høje bjergkæder på begge sider af strædet. Så uhyrer eller ej: En øget opmærksomhed er på sin plads, når du sejler ind i Messina-strædet fra nord.
Efter en lang dags sejlads fra Lipari vælger vi at gå til kaj i Messina by, som dog ikke formår at overbevise os om sin charme. Det er en stor og relativt ny by. De fleste antikke bygninger blev smadret af et jordskælv i 1908, der slog 100.000 indbyggere ihjel, og i 1943 blev byen igen totalskadet under et allieret bombardement. Havnen er urolig at ligge i på grund af den intense færgetrafik.
Med Ronja på vulkaner
38° 28′ 40.2312” N 14° 57′ 49.9932” E
22. april
”Lipari er en stemning snarere end et sted,” filosoferer skippers kone allerede første dag på øen Lipari, og efter fem hele dage på de lipariske øer insisterer hun på, at vi intet dårligt overhovedet er stødt ind i på øerne. De øer har det hele.
Vandreruter, udflugtsbåde, fortidsminder, vulkaner, forårsblomster i alle tænkelige farver og berusende dufte af jasmin, vilde roser, gyvel, timian, rosmarin og knallertbenzin. Foråret står i fuldt og saftigt flor på Lipari og på de øvrige seks øer i den øgruppe, som de fleste kalder de aeoliske øer, men som vi andre af en eller anden grund vælger at kalde de lipariske øer, selv om der er langt mere historisk vingesus over navnet ”de aeoliske øer”. Dette navn kommer fra den græske vindgud Aeoulus, som ifølge Homer gav Odysseus alle de modsatrettede vinde bundet ind i en sæk. Hans mandskab troede, at sækken indeholdt en skat, åbnede den og grundlagde dermed områdets ry for totalt uforudsigelige vinde.
Efter en hel dags sejlads fra Cefalù på Sicilien, hvor vi undervejs møder flokke af delfiner og en enkelt havskildpadde svømmende på 1400 meter dybt vand og med 50 kilometer til nærmest kyst, ligger Ronja nu for fortøjet i Pignataro, som er den eneste af havnene og broerne på hovedøen Lipari, der er klar til sæsonen allerede her i midten af april.
Alene denne havn, Pignataro, er balsam for sjælen. Her er smukt og her er ro. Vi holder siesta på agterdækket med en pude under nakken, mens vi dovent betragter de frodige bjergskråninger rundt om havnen og lytter til fiskernes snakken, mens de bøder garn efter formiddagens fiskeri, kun afbrudt af enkelte ophidsede råb, når de lejlighedsvist ikke er enige.
Ripari er den største af øerne i øgruppen. Men vi besøger også øerne Panarea og Stromboli, hvor især den sidstnævnte gør et kæmpe indtryk med sin konstant sydende vulkan. Modsat mange andre vulkaner, der over lang tid – ti år eller hundrede år – bygger op til en kæmpe eksplosion, så er Stromboli i konstant aktivitet og lukker hvert tiende minut – eller noget der ligner – en sky af gas ud, ledsaget af en tordenagtig buldren. Når mørket falder på, kan vi se, at der samtidig med gassen sprøjtes lava op i luften, som glødende ruller ned ad bjergsiden.
Den konstante vulkan-aktivitet har givet Stromboli ry som Middelhavets fyrtårn og endda som verdens ældste fyrtårn, der med sin placering formår at lede sejlere ned til Messina-strædet.
Og hvor er det vildt at tænke, at Stromboli rager næsten en kilometer op fra havets overflade, men at den samtidig strækker sig yderligere to kilometer ned i havet. Det er en kæmpe vulkan. En konisk klippe, tre kilometer høj, stående på havets bund, med blot en tredjedel ragende op over vandoverfladen, og efter sigende henter den sin kraft og sin magma endnu dybere nede i jordens indre end de tre kilometer! I mit næste liv vil jeg være vulkanolog!
Et godt råd: Hvis du er på vej ned mod Messina-strædet enten via Sardinien og Sicilien eller langs det italienske fastland, så slå et smut ud omkring de vulkanske øer, Vulcano og Stromboli, gerne med et ophold på Lipari. Det er en stemning snarere end et sted 🙂
Cefalù har det hele – alligevel vil vi videre
38° 2′ 16.8216” N 14° 2′ 0.186” E
17. april
Byen Cefalù har ifølge guide-bøgerne – selv den lejlighedsvist kritiske lonely planet – det hele: En storslået strand, et virkeligt vidunderligt historisk centrum med en storslået katedral og skønne middelaldergader med butikker og restauranter. Min sjæl hvad vil du mere?
Vi vil videre.
Det hele er nydeligt. Snævre gader med vasketøj, æstetisk forfald i smukke farver, men mere end hver anden butik sælger souvenirs, og har man oplevet Palermos overdådige kirker, er det ærlig talt svært at falde i svime over Cefalùs stolthed, katedralen. Byen er for nuttet, for kunstig, for anmassende overfor turister.
Vi overnatter lidt uden for byen, hvor vi får valget mellem en havneplads med el eller en med vand. Begge dele? Nej, det kan ikke lade sig gøre. Toiletter og bad findes heller ikke. Broen styres af den mand, der ejer tankstationen. Han tager overpris for diesel. Kræver 30 euro for havneplads i en havn, der på en hel dag anløbes af tre sejlbåde. Det er ikke efterspørgslen, der driver priserne i vejret.
Bonusinfo: Søg over i den nordlige del af havnen. Den så lidt mere tjekket ud. Som mange andre italienske havne er de forskellige moler og broer i Cefalù kommissioneret til enkeltpersoner, og det kan være et lotteri i, om du kommer i kløerne på de ”rette” folk.
Postkort fra Palermo
38° 7′ 19.992” N 13° 22′ 13.728” E
16. april
Palermo er en mangfoldig, forfalden, livfuld og totalt charmerende storby. Det siges om byen, at hvor Rom og Firenze skubber deres kulturelle skatte direkte op i hovederne på turisterne, så er Palermo en by, hvor den besøgende selv skal opdage og opleve byens talrige kulturskatte.
Overdådigt udsmykkede kirker, paladser, fontæner, teatre og en intet mindre end mageløs opera dukker frem hist og her i et ellers noget slidt bybillede. Helt specielt for Palermo er, at byen gennem sin historie har været besat af både grækere, romere, arabere og normanner, og disse kulturer har hver haft nogle hundrede år til at sætte deres præg på byen. Resultatet er en helt speciel arkitektonisk cocktail.
Handelslivet spænder fra fashionable butiksstrøg med de sædvanlige Gucci-tasker og Rolex-ure til meget mere ydmyge markedsgader, hvor den skarpe duft af fisk, nyligt slagtede får, krydderier og frugt blander sig med lyden af hidsige scootere og ivrige gadehandlere, der faldbyder dagens tilbud. Og så har Palermo stadig gader, hvor hele håndværk klumper sig sammen side ved side – cykelsmedenes gade, sølvsmedenes gade.
Mafiaen – Siciliens berygtede Cosa Nostra – mærker vi intet til. Måske har de i dag iklædt sig nålestribede habitter og er ganske tilfredse med at drive aktiviteter indenfor ejendomsadministration og entreprenørvirksomhed?
I 16 dage har Ronja ligget i Marina Galizzi. Per har været i Danmark for at deltage i bestyrelsesmøder og holde foredrag om sin netop udgivne bog om fremtidens journalistik, og imens har Kirsten ”holdt hof” ombord på Ronja med skiftende gæster fra Danmark – datter Emilie og veninderne Hanne og Anne.
Mor og datter. Emilie er i Palermo
Italienske is er et hit. Anne og Hanne er på besøg
Ved samme flydebro ligger to andre danskere, Sten og Rosemarie, med deres dejlige sejlbåd Troldand, www.troldand.dk. Sten og Rosemarie er Middelhavs-veteraner. De har haft deres båd på land i Palermo vinteren over, og har selv tilbragt i alt to måneder i byen, så de øser gavmildt af deres viden om Palermo. De guider os, viser os de smukkeste kirker, den spændende håndskomager, de hyggeligste restauranter og tager os sågar med i operaen til Bellinis I Puritani.
-
- Sten Engelstoft is a storyteller. Skipperstories from the great oceans.
-
- Rosemarie Boeck and Per having lunch aboard Ronja
-
- … Sten is not only a storyteller, he is also a great handyman
De er selv på vej hjemad mod Danmark efter mere end otte år i Middelhavet, mens vi andre stadig er på vej udad i første omgang mod Grækenland, så vi bytter søkort, guidebøger og lytter begærligt til deres sejler-tips fra Grækenland, Albanien, Montenegro, Kroatien og Spanien.
Bonusinfo: Palermo som vinterhavn er en overvejelse værd. Priserne for optagning og opbevaring er rimelige (priser haves). Du kommer til og fra lufthavnen med bus for seks euro på tre kvarter. Til gengæld er flyveturen lang og har oftest flere mellemlandinger. Prisen for at ligge i vandet uden for højsæsonen er officielt 65 euro pr nat, men prisen er som altid i Italien til forhandling. Ved et større antal overnatninger har vi hørt om priser på snarere en tredjedel.
PÅSKE I PALERMO: Langfredag bliver i Palermo markeret med flere store optog, der langsomt bevæger sig gennem byen under vægten af tilsyneladende tonstunge relikvier af Kristus og jomfru Maria, historiske udklædninger, røgelse og sørgmodig musik, som var det et begravelsesoptog for en mafiaboss i New Orleans.
PALERMOS MANGE KIRKER: Det vrimler med kirker i Palermo, og netop i kirkerne finder vi de tydelige spor efter byens skiftende magthavere – romersk, arabisk, byzantinsk og normannisk udsmykning kan ligefrem blande sig med i hinanden i én og samme kirke. Vi synes, at de mest interessante kirker er domkirken i Monreale, Palatiner kirken i det kongelige Palads og chiesa di Jesús tæt på bymidten. Men kig selv.