Blandt pirater og voldsforbrydere
41° 40′ 34.4028” N 8° 54′ 3.4524” E
21. juni til søndag 25. juni
Fantastisk sejldag! Vi sætter ud fra Cargése tidlig morgen og sætter straks sejl, selv om vinden er svag, og så er det ellers tid til morgenkaffe. Vinden tiltager hen over dagen, og otte timer senere anløber vi Porto Pollo efter en rent ud sagt fortryllende dag. Delfiner har danset i leg rundt om båden. Det ene bjerglandskab har afløst det næste.
Danser med Ronja. Fem eller syv. Delfiner eller marsvin? De er i højt humør og leger med os – nå ja, måske mest med hinanden – i ganske lang tid.
Porto Pollo betyder ”den plagede havn”, og det henviser til, at byen i mange år var et af sørøvernes foretrukne mål i området. Sørøvere er der ikke mange af i dag, men byen forbereder sig åbenlyst på et kæmpe rykind af sejlende turister.
Byen er i sig selv lille, nærmest udtørret og – helt ærligt – uspændende med sine kun 100 faste indbyggere. Til gengæld er den begunstiget af kilometerlange strande, og langs disse er flere hundrede bøjer lagt ud for at byde velkommen til en invasion af lystsejlere. Vi er her uden for højsæsonen, så mindre end hver tiende bøje er optaget. Pris for en bøje uden for højsæsonen: 20 €.
De klassiske roller er endelig i skred. Kirsten har taget magten over vores gummibåd. Totalt kompetent
Efter to dages driverliv ud for stranden i Porto Pollo sætter vi kurs mod Propriano – en noget større by med rigtig havn og 3200 indbyggere.
Som altid forbereder vi os på en ny destination og læser i Politikens ”Turen går til Korsika” om en dynamisk kystby med maritim stemning og badeliv langs strandene. I vores ”bibel” under sejlturen – ”Mediterranean France & Corsica Pilot” af Rod Heikell – er der anderledes smæk for skillingen. Han skriver, at Propriano i mange år har haft et tvivlsomt rygte. I 1950’erne omtales byen som en by, man bør undgå, hvor uskyldige lokale bliver myrdet, og en lokal fisker slog kystvagten ihjel, da denne fik ham dømt for at have fisket med dynamit.
Propriano har tilsyneladende et større bagkatalog af voldelige forbrydelser. Så sent som april 1990 sprængte befrielsesbevægelsen FLNC en af byens restauranter i luften.
Selv oplevede vi byen som ganske tilforladelig. Gode restauranter. Fine strande. Og fredsommelige franskmænd.
Bonusinfo: Prøv at spise på Tempi Fa, tæt på havnen. Det er ifølge Tripadvisor den 39. bedste ud af 2.192 restauranter på Korsika – hvis man ellers er parat til at stole på den slags. Tempi Fa tilbyder i dagtimerne vin og tapas og om aftenen solide korsikanske middagsretter dybt inde bag vinkælderen. Tempi Fa er bygget op omkring en vinbar med udelukkende korsikanske vine. Vi prøvede den hidtil bedste rødvin på hele vores Korsika-tur. Granit hedder vinen. Meget kompleks Megen karakter. Det er en appellation Ajaccio Protégée, men den er produceret tæt på Propriano, der imidlertid ikke har sin egen appellation. A votre santé!
Anledning til refleksion. En hel kælder fuld af korsikanske vine. Adskillige er tankevækkende gode
Calvi er blevet for vild. Vi må videre
42° 20′ 55.7988” N 8° 36′ 51.5808” E
16. juni 2017
Det er ved at blive sommer i Calvi – det er midt i juni, temperaturen er trykkende, tæt på de 30 grader, badegæster dukker i større tal op på stranden, og ud over havnen dunker disko-rytmer den hele nat i et forsøg på at piske en tidlig sommerstemning frem.
Efter at have været i Danmark i næsten to måneder, er det en forvandlet by, vi kommer tilbage til. Det meste af sneen er smeltet på de korsikanske bjerge, og overalt summer Calvi af mere liv, end da vi i april efterlod Ronja klodset op på et stativ på ophalerstedet, Chantier Navale.
Calvi er blevet for vild for os, der holder af en god nattesøvn. Vi må videre.
Næste stop: Girolata, som ikke er en havn men en beskyttet bugt med udlagte bøjer i et mønster, der minder om en havn. Man bliver anvist en plads af hjælpsomme havneassistenter i gummibåde, der tager sig af at fastgøre trosser til bøjer både for- og agter. Vi ligger tæt med de øvrige både i et bemærkelsesværdigt smukt landskab med brunt malkekvæg på stranden, primitive restaurations-skure, og hele herligheden omkranset af de smukkeste bjerge og – efter at turbådene har hentet de sidste turister tilbage til civilisationen – ligger vi endda i en velsignet stilhed.
Det koster 31 euro for en overnatning. Tja, for to bøjer og en uendelig nattero? Af og til er den slags 31 euro værd.
Klondyke-stemning på stranden i Girolata. Barer og restauranter er alle bygget af træ
Girolata er en lille beskyttet bugt inde i en større bugt. Bøjer er lagt ud som broerne i en havn, snorlige med fortøjning for og agter
Vi bliver i to nætter og går ture i de nærliggende bjerge. Tirsdag sejler vi videre til Cargése, en lille havn med plads til bare 12-15 både ud over fastliggerne. Cargése er en græsk inspireret bjergby med græskkatolske kirker. Beliggenheden er fantastisk smuk. Men ellers er vi mest påvirkede af, at den som indkøbsby lader noget tilbage at ønske. Først bestiger du et bjerg under solens ubønhørlige stråler for at nå det lokale Spar supermarked, og så vakler du ned ad bjerget igen med dine fyldte indkøbsposer.
Udsigt hen over havnen i Cargése
Bonusinfo: Skal du en dag bruge en havneplads i nogle måneder på Korsika, mens du er hjemme, så er Calvi et godt bud. Chantier Navale, den lokale ophalerplads, opbevarer din båd til en acceptabel pris, og har du brug for at få udført småjobs på båden, så er pladsmanden, Dumé, mere end venligheden selv, totalt pålidelig og dygtig til at få tingene gjort. Eneste ”minus” er, at han kun taler fransk.