Genova vinder ikke ved første blik
44° 24′ 39.06” N 8° 55′ 24.5352” E
Kurs Genova. Fulde sejl. Fantastisk sejlads. Genova er kæmpe stor. Man drejer ind i havnen og sejler og sejler og sejler og havnen bliver bare ved. Færgelejer, containerhavne, lystbåde. Den her havn er megastor.
Vi bliver modtaget som den hjemvendte søn. ”Ahh, Ronja”, siger de, da vi kalder havnekontoret på forhånd og fortæller, at vi er på vej.” ”Ahh, mister Westergaard”, siger de, da vi træder ind på havnekontoret. Vi har allerede for et par måneder siden aftalt med havnekontoret i Genova, at Ronja skal have vinterplads fra 1. oktober til sidst i marts, så vi har skrevet sammen og aftalt pris og vilkår gennem talrige mails forud.
Genova er ikke nogen smuk by. Det er en rå by, som vender sin fattigdom og sine mest slidte bygninger ud mod havnen. Her er ingen slikkede facader med upscale restauranter. Her er halalslagtere, souvenir-butikker, øl-barer, tvivlsomme elektronikbutikker plus et virvar af gadehandlere, som sælger paraplyer, selfie-stænger og kopier af Gucci-tasker og Rolex-ure.
Havnebefolkningen har et iøjnefaldende stort islæt af indvandrere fra Afrika. Selve kvarteret er et komplekst netværk af gyder, smalle gader med fem-etages bygninger på hver side, hvor solen aldrig når ned i gadeplan. Slidt. Skummelt. Prostituerede på gadehjørnerne. Affaldet flyder. Utrygt efter mørkets frembrud.
Det betyder imidlertid ikke, at byen ikke har smukke bygninger. Ind i mellem ligger de mest fantastiske og flot renoverede paladser og katedraler.
Sant Lorenzo Kirken er meget smuk
Det er en by, der skal arbejdes med. Først når du trænger dybt ind i byen, finder du skønheden, charmen og nuancerne.
Ronja har haft vinterhavn i Marina Porto Alto i næsten seks måneder og hver gang, vi gæster Genova, vinder byen øget respekt.
Når vi en dag uforvarende vandrer i en suspekt tunnel for biler, støder vi midtvejs ind i en elevator, tager den op og finder pludselig os selv på en vidunderlig plads med taghaver og storslået udsigt over Genovas havneområde.
Når vi leder efter ægte italiensk køkken, så er der masser af gode bud. Taverna Di Colombo er lille, god og billig. Værten spiller jazz og Leonard Cohen og serverer en himmelsk minestronesuppe.
I Genova mødte vi også spændende og søde mennesker fra den britiske yacht ”Red Rooster” – Derek og Claire – som har valgt at gå ”all in” på sejlads i Middelhavet. De har afhændet boligen i London, sagt farvel til gode jobs og har nu tilbragt to år på fuld tid ombord på ”Red Rooster”. https://www.sailingredrooster.com/form__map
Vi har mødt dem tidligere på sejladsen, og det var skønt gense dem i Genova. Første aften inviterede de os over på ”Red Rooster” til øl, chips og erfaringsudveksling, sådan søfolk til søfolk. Næste aften var de på besøg hos os og her fortsatte erfaringsudvekslingen om sejlads og i særdeleshed overvejelsen om, hvorvidt en ny båd ville opfylde drømmen om ”den perfekte båd”, eller om i virkeligheden små ændringer på egen båd kunne være lige så gode som drømmen om en dyr, ny båd.
Interessant i øvrigt at Claire i sit civile liv havde været skoleleder i England, ligesom Kirsten i DK. Begge har for meget nylig forladt et skolelederjob. Kirsten i begyndelsen af 60’erne. Claire i slut 30’erne.
Nu er det april. En ny sæson står for døren. Vi rengør båden, vi får en dykker til nødtørftigt at rense skruen, kølevandsindtaget og bovpropellen. ”Mamma mia,” siger han, dan han har været nede under Ronja med børste og skraber. Seks måneder i vinterhavn sætter sine spor.
Nyt forsejl og nyt storsejl. Yehh!
Vi hejser vores spritnye sejl fra North Sails og sætter kurs mod nye eventyr.