Overraskelse: Pålidelige franske håndværkere?
43° 23′ 16.2492” N 4° 48′ 11.61” E
29. juli, 2015
Port Saint-Louis-du-Rhone: Vi kniber os selv i armene. Hvad sker der lige med de franskmænd? Samtlige håndværkere møder op til aftalt tid. Og så går det ellers tjept. Vi forklarer, hvad vi gerne vil have lavet, og de lover at fremsende tilbud på opgaverne inden for et par dage.
Motormanden slår en spontan latter op, da han åbner ned til motorrummet og ser det kardanled, som vi nu to gange har fået repareret oppe i Nordfrankrig. Hvad er der sket her, spørger han, da han har grinet færdig. Han mener ikke, det er en holdbar løsning, vi har fået lavet. Det tvivler vi ærligt talt også selv på, så vi beder ham udregne et tilbud på en helt ny installation. Ny reservedel. Ny installation.
Da vi senere på dagen modtager hans tilbud via mail, må vi igen knibe os selv i armene. Ny reservedel: 4.000 kroner. Arbejdsløn: 2.000 kroner. Fanden og Helvede. Hos garage-mekanikeren i Epernay kostede reservedelen 12.000 kroner, og den samlede reparation løb op i 23.000 kroner. Livet er en hård skole. Det gælder om at lære så meget som muligt undervejs. Så det gør vi.
Ved 10-tiden tager vi afsked med Ronja, overlader nøglerne til Florence på havnekontoret, og sætter Jørgens bil i gear med kurs mod Danmark med et par overnatninger i postkort-skønne Eguisheim i Alsace, hvor vi tager to overnatninger for at smage de skønne Alsace-vine, for at fejre Hannes fødselsdag og for at samle kræfter til den sidste dags køretur mod Danmark.
Ronja ved sit hjem for de kommende 11 måneder: Navy Service, lige på kanten til Middelhavet
Lykke: Mast og båd genforenet efter to år
43° 23′ 26.2492” N 4° 58′ 11.61” E
28. juli
Port Saint Louis du Rhone: Det er dagen for genforening. Efter i 2013 at have sendt Ronjas mast og bom fra Rouen i Nordfrankrig med en tysk vognmand til Middelhavet, skal det i dag vise sig, om masten stadig lader sig finde – eller om den i de mellemliggende to år er blevet borte eller er solgt til ophug.
Den er der! Den ligger allerforrest blandt samtlige master, den har havnens absolut laveste registreringsnummer, og Florence på havnekontoret kigger en ekstra gang, da hun ser, at den har ligget her i mere end to år.
Gensynsglæde: Yes. Masten er ikke sendt til ophugning, selv om vi har været længere undervejs ned til den, end vi aftalte med tyskeren og hans blokvogn
Navy Service viser sig at være et super bekendtskab. Selskabet har specialiseret sig i at tage både op og sætte både i samt sætte master på og tage master af. Hvis man derudover ønsker hjælp til eftersyn og reparationer, så ligger der på området en række mindre firmaer, som tilbyder deres bistand.
Vi får en tid til optagning klokken 16, får sejlet Ronja ud til optagningsstedet, og allerede 16.30 ligger hun solidt i et vinterstativ overvåget af videokameraer lige ved siden af havnekontoret. Perfekt.
Vi kontakter tre firmaer og beder dem møde os ved Ronja onsdag morgen mellem klokken 8 og 9. Det ene firma vil vi have til at reparere bovpropellen og give motoren et grundigt eftersyn. Det andet firma vil vi have til at sy en ny sprayhood og modificere cockpit-teltet, så det fungerer bedre under varme himmelstrøg. Det tredje firma vil vi have til at give et tilbud på glasfiberarbejde, rengøring, bundmaling og polering af fribordet.
Ronja er mærket af sin tur gennem små 200 sluser. Ikke meget. Men alligevel nok til at vi vil have gjort noget ved det. Fribordet har fået et par ridser, som forhåbentlig kan poleres væk. Kølen er mere medtaget. Den har forrest og helt nede i bunden fået skader i glasfiberen – helt sikkert fra den del af rejsen, hvor vi skrabede hen over kanalens beton-bund, fordi vandstanden var 40 centimeter under normal vandstand.
Kølen er medtaget. Den har forrest og helt nede i bunden fået skader i glasfiberen. Ét sted levede vanddybden ikke op til de lovede 1,80 meter
Champagne, tak – Middelhavet er nået
43° 23′ 06.2492” N 4° 48′ 21.61” E
27. juli, 2015
Port Saint-Louis-du-Rhone: Champagneproppen springer, da vi efter at have sejlet 83 kilometer lader os glide ind på en havneplads i byen Port Saint-Louis-du-Rhone – 80 kilometer vest for Marseille – efter netop at have passeret sommerens absolut sidste sluse.
Den sluse var nærmest bare symbolsk. Vi skulle ifølge kortet sænkes med mellem nul og en meter. Det er nærmest latterligt lidt. Vi venter en hel time på at komme ind i slusen, og da sluseporten endelig går op, viser det sig at blive den hidtil vanskeligste sluse at fortøje i. Vinden er øget til 12 sekundmeter, og samtidig giver den stadigt stærkere strøm fra Rhône floden os et sidste skub bagi. Og netop denne dag viser det sig, at slusningen er neutral. Da sluseporten ud mod Middelhavet åbner, er vi blevet sænket siger og skriver nul meter.
Det er stort, at vi endelig er fremme. Efter fire somres sejlads – sammenlagt har vi været undervejs i 13 uger – er vi nået Middelhavet, et af rejsens delmål.
Mange kilometer før Port-Saint-Louis-du-Rhône kunne vi fornemme havet. Lugten af salt og tang varslede – sammen med et stadigt stærkere lys – at vi nærmede os en stor flods udløb i et hav.
Rhône har været et spændende men også besværligt bekendtskab. Det er en på mange strækninger smuk flod med udsigt til bjerge og vinmarker, og på andre strækninger en temmelig hæslig flod præget af franskmændenes tradition for at placere atomkraftværker og kemisk industri langs floden. Samtidig er det en fornøjelse af benytte flodens 12 kæmpestore sluser. Især når man, som vi, er for nedadgående. Her er ikke noget småpjat med vandforskelle på tre meter. Nej, her hedder det 12, 18 og ligefrem 23 meters slusning i den enkelte sluse. Man føler sig som på bunden af en katedral i en sådan sluse.
Vi havde på forhånd ventet at få halvanden knobs medstrøm på floden, men så meget medstrøm mærkede vi først den allersidste dag, hvor vi loggede op til 9,3 knob. Formentlig er det de mange uger uden regn, der har mindsket strømmen.
Floden er lumsk, når det gælder fortøjning for natten. Havnene er få, og når vandstanden er lav som i år, er en stor del af dem oven i købet uanvendelige for kølbåde som vores. Hvis vi skal ad Rhône en anden gang, vil vi nok researche lidt bredere og søge råd om ankringspladser især på nogle af flodens sidefloder. På dagens tur ville vi gerne have gjort stop i Arles, men en stormflod skyllede for et par år siden byens pontonbro væk, og den er ikke blevet genetableret.
Måske er det de få anløbspladser, der bevirker, at vi kommer frem til Port-Saint-Louis-du-Rhône samtidig med mange af de andre besætninger, som vi har fulgtes med på kanalerne og på de to floder. I hvert fald mødes vi i slusen og på kajerne med flere af de svenske og britiske besætninger, som vi har været sammen med tidligere på turen.
Efter champagnen spadserer vi i hede og mistral ud til Navy Service. Vi længes efter at se vores mast. Kontoret er lukket, så vi afsøger selv området. De store haller og de enorme, åbne arealer, hvor 1200 skibe står i stativer og venter på, at deres ejere skal sætte dem ud i deres rette element. Men det bliver ikke denne dag, vi finder masten.
Log-bog: Dagens distance: 83 kilometer. Sejlet tid 8.00 til 16.00 = 8 timer. Sluser: 2 stk. Vejr: Fortsat hedt. Vinden tiltager og gør temperaturen akkurat tålelig.
Folkene fra Navy Service er super effektive. De bestiller ikke andet end at tage både op af vandet og sætte både tilbage i vandet
Hviledag med teaterfestival i Avignon
43° 56′ 57.5412” N 4° 48′ 19.9008” E
26. juli, 2015
Overliggerdag. Vi bliver i Avignon. Vasker tøj og læser aviser online i capitaineriet, spiser frokost på Ronja og overværer en Edit Piaf-fortolkning som led i teaterfestivalen. Stor oplevelse. Dasker rundt på må og få. Glæder os over byen. Teater-præget, stemningen, forventningerne. Vi ser endnu en forestilling – en poetisk, udendørs forestilling uden ord ladet med poesi om en line-danserinde, som møder en mand, og som sammen med ham kæmper med alle de problemer, der kan være, når to mennesker fra forskellige verdener mødes. Smukt.
Teaterfestivalen i Avignon er langt mere tid værd, end vi har mulighed for at bruge i denne omgang. Næste gang vil vi komme i god tid, læse det 400 sider tykke program og nøje udvælge de forestillinger, som ikke kræver store fransk-kundskaber.
Den årlige teaterfestival er nærmest ubegribelig stor og præger hele byen Avignon i en måneds tid
Det er simpelt hen en oplevelse at være i Avignon under teaterfestivalen. Gaderne myldrer med livfulde musikanter, tryllekunstnere, musikere, skuespillere. Nå ja, også knap så livfulde er med
Midt i rovfuglenes paradis
44° 6′ 15.8256” N 4° 42′ 25.812” E
25. juli, 1215
Rovfuglenes paradis ligger i en lille sideflod til Rhone. Det går op for Kirsten og Per, da de sejler ud fra l’Ardoise med kursen sat tilbage til Rhone og Avignon. På et tidspunkt kan vi se 20 rovfugle på én gang i luften over Ronja. De cirkler, holder flyveøvelser for unger og har tilsyneladende reder inde i den tætte bevoksning langs kysterne.
Vi anløber Avignon lige neden for pavepaladset, hvor vi lægger os uden på en Fænø 35 fra Danmark. Det viser sig at være et ægtepar, som har sejlet tre år i Middelhavet, fortrinsvis omkring Korsika, men også med en afstikker rundt om Italien. De sejler nogle måneder ad gangen, og derpå er de i Danmark nogle måneder. Nu vil de lægge deres båd i vinterhavn, netop i Port 2, den havn i l’Ardoise, som vi lige kommer fra. Den kender de fra tidligere, og de synes, den er perfekt som vinterhavn, den er dejlig at besøge i bil udenfor sejlsæsonen, fordi den ligger lige midt blandt nogle af Frankrigs mest spændende byer og vindistrikter.
De har også en vinterhavn på Korsika, der hedder Solenzara, og som ligger på øens østside. Ulempen er her, at man ikke kan bruge havnen som vinterhavn fra 1. juni til 1. september. Det var et problem for dem, mens de endnu arbejdede. Men for nylig er de – bortset fra at manden har lidt konsulentarbejde for Mærsk – gået på pension, og så betyder tidspunkter ikke så meget. De anbefaler os at købe ”Bloc Cotier mediterraine”, som er en god marinepilot over de franske middelhavshavne.
Avignon syder af festival. Stort set hele juli er byen sat på den anden ende af den årlige teaterfestival i en grad, så har man har indtryk af, at alle byens bygninger er omdannede til teatersale, og alle verdens gøglere og gademusikanter har taget ophold i Avignons gader. Det giver en fantastisk stemning. Glad, positiv, spændende. Vi finder en relativt billig Bib Gourmant hos Michelin og får en super tre retters middag, og selv da vi bevæger os hjem kort før midnat er gaderne fyldt med feststemte mennesker.
Logbog: Dagens distance: 30 kilometer. Sejlet tid 8.00 til 11.00 = 3 timer. Sluser: 1 stk. Vejr: Fortsat varmt. Måske en anelse mildere end de foregående dage.
Kysten før Avignong er smuk og dramatisk
Viviers – hvordan kan man lukke en hel havn?
44° 28′ 58.8648” N 4° 41′ 45.3336” E
Juli 24, 2015
Nu kunne man jo tro, at vi havde lært af gårsdagens forløb. Næh. Egentlig ikke.
Vi starter dagen med en klar plan. Kirsten og Per står tidligt op med den hensigt at sejle Ronja til byen Viviers, 24 km længere nede ad floden, mens Jørgen og Hanne sover videre i agterkahytten. Planen siger fælles morgenmad i Viviers og derefter en lang driverdag på land efter gårsdagens slidsomme arbejde med at finde en havn.
Vi fik Viviers anbefalet af en sejler fra Lyon og bliver derfor noget overraskede, da vi ved Viviers bliver mødt med et skilt, der forkynder, at lystbådehavnen er lukket. Porte de plaissance fermé. Lukket? Vi ringer til havnefogeden og spørger, hvordan man kan lukke en hel havn. Han forklarer, at vandstanden er lav, og at samtidig skulle en håndværker være kommet for at udbedre nogle problemer, men han var ikke kommet. Og dertil et par andre ting. Summa summarum: Havnen er lukket. Der røg også den plan.
Havnefogeden foreslår elskværdigt, at vi fortsætter til Avignon. Jo tak. Det er yderligere 72 km oveni de 24, vi lige har sejlet. Men på den anden side: Hvad kan vi gøre andet end at følge hans råd og så undervejs bruge øjne og ører til at finde en anløbsplads, der er tættere på. Jørgen og cyklen bliver sat af i den næste sluse, så han kan køre tilbage efter bilen, mens vi andre holder udkig efter brugbare havnepladser. Det er helt klart det store problem i forholdet mellem Ronja og Rhone, at der er forbløffende få egnede havne og anløbskajer. Da der samtidig er både strøm og vind, ligger det ikke lige til højrefoden blot at kaste anker.
Vi finder på kortet en havn, der ligger fire kilometer inde i bunden af en sideflod. l’Ardoise hedder den. Kortet hævder, at der er tre meters vanddybde. Ja, ja. Vi kan da altid prøve. Undervejs prajer vi en ældre franskmand i en flodbåd. Han stikker fire fingre i vejret. Fire meter er der i havnen. Til overflod ringer havnekaptajnen tilbage på vores telefonbesked, og hun bekræfter: ”Kom bare ind. Læg jer helt inde ved de inderste pontoner, så får I skygge”, siger hun.
Fin lille havn. El og wifi. Den kvindelige havnekaptajn har en belgisk far og en tysk mor og er nu havnekaptajn i Frankrig. Vi vurderer, at hun nok har giftet sig med en fransk kok, og at de sammen driver både havnen og en primitiv men udmærket lille restaurant. Muligvis er vores teori rigtig, men vi hører senere fra andre sejlere, at havnekaptajnen bor på et lille slot i Provence, at hun er datter af en berømt belgisk maler, og at hun – når hun mangler penge – sælger et af faderens malerier. Hun var i nogle år kæreste med en tømrer, mens havnen og restauranten blev bygget op. Men de andre sejlere vil da bestemt ikke udelukke, at hun nu kan have fundet sig en ny kæreste, efter at restauranten er blevet bygget færdig.
Der er ikke mange både i havnen, og vi er den eneste båd, der kommer ind den dag. Vi er også de eneste kunder i restauranten den aften. Maden er god, prisen i orden (170 € for tre retter med vin), og da restauranten ikke har udstyr til at tage imod kreditkort, aftaler vi, at betalingen vil de få i morgen, når Hanne og Jørgen har fundet en pengeautomat.
Logbog: Dagens distance: 77 kilometer. Sejlet tid 7.00 til 15.30 = 8 1/2 timer. Sluser: 2 stk. Vejr: Hedebølge. Sol og beskeden vind. Om aftenen tager temperaturen en smule af, og vi kan for første gang i lang tid lægge os til ro i en temperatur, der føles som kun 28-29 grader.
Har i lukket havnen? spørger Hanne på flydende fransk. Ja, svarer havnekaptajnen og tilføjer: I skal bare sejle 72 kilometer længere, så kommer en ny havn
Valance og Cruaz – farefyldt farvand
44° 40′ 28.6536” N 4° 47′ 12.012” E
July 23, 2015
Når man sejler, skal man jævnligt minde sig selv om, at du kan planlægge lige så meget, du vil. Men i sidste ende er det alligevel ofte vejret, båden, sluserne, havneforholdene og farvandet, du sejler i, som afgør, hvordan din sejlads forløber.
Vi planlagde at sejle til Valence, en pænt lang sejlads på 70 kilometer med tre af Rhone-flodens kæmpe sluser undervejs.
Sådan skal det imidlertid ikke gå. Da vi når Valence, ser vi godt et skilt, der advarer om en vandstand i havnen på bare 1,5 meter, men vi tænker, det er en fejl, for kortet siger jo to meters vanddybde, altså ”rigeligt” til vores dybgang på 1,75 meter.
Det er ikke en fejl. Lige midt i havnehullet sidder vi fast. Vi kan umiddelbart hverken komme frem eller tilbage. Det lykkes dog ved egen motorkraft at vriste os fri, og vi søger ud i floden, mens Hanne ringer til havnefogeden og beder om gode råd til en havn med bedre vanddybde.
Han anbefaler os at sejle til Cruaz, der ligger 33 km og yderligere to kæmpesluser længere nede af floden. Og da vi når Cruaz begynder for alvor vores problemer. Vi har svært ved at aflæse skiltningen på stedet, og det resulterer i et par grundstødninger. Vi rammer også noget hårdt, der i kortet er benævnt Epis, og som får båden til at krænge pludseligt og voldsomt. Vi aner ikke, hvad epis er for noget men forstår jo nok, at det må være en form for undersøiske pæle af træ eller stål (det viser sig ved opslag på nettet, at det er nogle strømdæmpende strukturer af pæle).
Endnu værre bliver det, da vi endelig får aflæst skiltningen korrekt og når hen til havneindsejlingen. Her sidder vi totalt fast i sand og mudder. Vi er kun 20 meter fra den første pontonbro i havnen, vi kan se, der ligger pænt store skibe derinde. Men vi kan ikke nå igennem. Ja, vi kan faktisk heller ikke komme tilbage.
Vi bakser. Vi lader motoren køre frem. Vi lader motoren kører tilbage. Vi drejer rattet for at snyde os fri af grunden. Hanne og Kirsten bliver bedt om hænge sig ud på den ene side af båden og tynge den ned, så godt de kan. Og endelig. Efter adskillige nervepirrende minutter kommer vi fri.
Vi sejler tilbage til seneste sluse og beder slusepasseren om lov til at bruge deres lille ventebro for natten. Den har akkurat plads til to både, hvilket er heldigt, for kort efter vender også den britiske båd ”Freedom Found” tilbage til slusen. Den stikker kun 1.40 og kunne heller ikke trænge gennem havnehullet i Cruaz. Så tror pokker, det ikke ville lykkes for os.
Klokken er næsten ni, og vi har stadig til gode at få Jørgen navigeret frem til vores nødhavn med bil og provianter. Han stod af midt på eftermiddagen for at cykle tilbage efter bilen i Condrieu.
Logbog: Dagens distance: 103 kilometer. Sejlet tid 8.00 til 21.00 = 13 timer. Sluser: 5 stk. Vejr: Steghedt. Rorgængeren har kun en paraply til at sikre lidt skygge. I løbet af eftermiddagen kommer der vind, og det gør situationen mere tålelig.
Den vilde Rhone-flod – blandt højovne og vinmarker
45° 27′ 17.9784” N 4° 46′ 22.2276” E
Juli 22, 2015
Vi må ud på floden og have luft igen. Vi sejler til Condrieu og finder en glimrende havn i les Roches-de-Condrieu. En super havnekaptajn gelejder os ind på en plads med dybt nok vand, og han hjælper os med at finde en marine-elektriker, som kan skifte et af vores brugsbatterier ud. Vi aftaler, at elektrikeren skal komme klokken syv, og et mirakel sker. Han kommer klokken syv. En fransk håndværker, man kan stole på. Hvad sker der lige her?
Rhone er en anderledes oplevelse end Saône. Rhone er stor og mægtig. Majestætisk men også mere øde. Vi havde lige vænnet os til, at der langs bredderne af kanalerne og Saône stod mange lystfiskere, men på Rhone ser vi ikke en eneste. Vores første tanke er, at det har at gøre med den høje grad af industrialisering langs Rhone. Store atomkraftværker afløser kemiske produktionsanlæg og andre industrielle anlæg. Rhone er også mere vild på den måde, at den flyder med grene og hele træstammer i vandet.
Til gengæld er vi begyndt at høre cikader. Vi hørte ikke en eneste før Lyon. Nu er luften tæt af cikadesang, og samtidig med de skæmmende højovne bliver landskabet smukkere med bjerge, vinmarker og charmerende små flodbyer. Vi er i hjemegnen for Cotê Rotie – en af Rhonedalens allerbedste vine – og dyreste.
Sidst på dagen påmønstrer Jørgen og Hanne. De skal være med helt ned til Middelhavet, hvorefter vi skal følges hjem til Danmark i deres bil med en hotel-overnatning i Eguisheim i Alsace. Vi fejrer gensynet med middag på Restaurant Bellevue lige ved siden af havnen.
Logbog: Dagens distance: 41 kilometer. Sejlet tid 10.00 til 13.30 = 3 1/2 time. Sluser: 2 stk. Vejr: Varm dag – mere end 30 grader – men sidst på eftermiddagen trækker tordenskyer sammen. De giver vind men kun få dråber vand.
Der kan være langt – meget langt – mellem overnatningsmulighederne på Rhone. Somme tider kan vi se ind i en havn, men på grund af vores dybgang, kan vi ikke kommer derind
Nye gaster stiger ombord. Jørgen og Hanne påmønstrer i Condrieu og skal med til Middelhavet
Lyon er et mekka for lækre fødevarer og gode spisesteder
45° 44′ 32.9496” N 4° 48′ 55.9512” E
July 21, 2015
Les Halles Lyon Poul Bocuse er et fødevare-mekka i den eksklusive ende af skalaen. Besøg det. Det er spændende
Vi lejer bycykler. Lyon er berømmet for sine bycykler. Personligt har vi svært ved at finde berømmelsens årsag. Jo, der er mange cykler. Og de bliver brugt en del. Men systemet er bøvlet. Det tager syv lange og syv brede at få udleveret en cykel via skærm og kreditkort. Da vi var i Lyon med Helen og Mikkel sidste år blev vi efterfaktureret 150 €, fordi vi – blev det hævdet – ikke havde afleveret en af cyklerne på den foreskrevne måde.
Lyon er berømt for velfungerende bycykler, tja
Trods sidste års dårlige erfaringer kaster vi os ud i eventyret igen.
Vi spiser frokost i Les Halles Lyon Poul Bocuse. Charmerende som altid. Virkeligt lækre fødevarer og gode spisesteder. Vi vælger et udvalg af franske oste som frokost, ledsaget af en god Rhone rødvin.
Temperaturen øger og øger gennem dagen. Til sidst orker vi ikke at cykle mere, og da vi kort før klokken otte til fods passerer et torv i Lyon viser apotekerens termometer 48 grader i solen. Da vi efter mørkets frembrud kommer samme vej tilbage, er klokken knap 11, og samme termometer viser 34 grader. Det er bare for meget. Franskmændene klarer det med maner. På en lille plads nær Rhône danser flere hundrede mennesker til sydamerikanske rytmer
Logbog: Dagens distance: 00 kilometer. Sejlet tid = 0 timer. Sluser: 0 stk. Vejr: Hammervarmt. Temperaturen holder sig mellem 30 og 40 grader dagen igennem.
Les Halles Lyon Poul Bocuse. Kan det spises, så kan det fås her
Wifi? Nej, den slags bruger vi virkelig ikke her
45° 44′ 33.6516” N 4° 48′ 56.1816” E
July 20, 2015
Vi sejler til Lyon. Starter klokken 6.00 og får en fortryllende morgen. Lystfiskerne er på plads i massevis. Det sammen er hejrerne, svanerne, storkene og de fascinerende rovfugle, som vi ser lære deres unger op til at kunne flyve. Bjergene bliver højere, vi møder flere erhvervs-lægtere, mere industri og samtidig også flere fritidsfartøjer i takt med at vi nærmer os Lyon.
Indsejlingen er smuk. Ikke som Paris. Men storladent på en anden måde med mere natur, meget oprindelig arkitektur, enkle broer. Dejlig by. Vi lægger Ronja ind i den nye lystbådehavn i Confluence-kvarteret og bruger resten af dagen på sightseeing.
Hedebølgen er tilbage, så vi holder os mest i skyggesiden af gaderne og drikker vand og Cola på caféerne.
Franskmænd har et forbløffende afslappet forhold til WiFi. Det oplever vi igen i Lyon. På havnekontoret får vi oplyst havnens WiFi med tilhørende kodeord. Men det virker stort set kun, hvis man sidder klods op ad havnekaptajnens dør, ikke på Ronja. Vi får at vide, at vi også kan bruge det nærliggende indkøbscenters WiFi. Også dette virker dog i praksis kun, når man sidder midt inde i indkøbscentret. Hvis du jager WiFi på caféerne, så ryster en del bare på hovedet og lader dig forstå, at sådan noget har de bestemt ikke (underforstået det ser de ikke den fjerneste grund til at have). Andre, som angiveligt har et hotspot, slår ud med armene og siger, at internettet lige i øjeblikket er gået i stykker. Selv i en af Frankrigs større byer kan det være en udfordring at komme på nettet.
Logbog: Dagens distance: 80 kilometer. Sejlet tid 6.00 til 14.00 = 8 timer. Sluser: 2 stk. Vejr: Skøn morgen og formiddag. Men hurtigt tager solen over, og vi får igen temperaturer omkring 30 grader.